dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nordic Waste ramt af påbud: Miljøfarligt støv hang i luften og lå på biler

KORT NYT
10. JAN 2024 6.34

RANDERS: Et sundheds- og miljøskadeligt stof fløj rundt i luften, da Arbejdstilsynet besøgte den østjyske virksomhed Nordic Waste midt under et voldsomt jordskred i december. Det skriver Radio4. Billeder, som Radio4 har fået aktindsigt i, viser eksempelvis, hvordan støvet ligger på en parkeret bil udenfor indhegningen og tydeligt ses i skæret fra projektører.

Stoffet, der fløj rundt i luften over Nordic Waste, kaldes “hvid microfiller” og er et restprodukt fra cementproduktionen ved Aalborg Portlands fabrikker. Microfiller kan forårsage alvorlig øjenskade, allergisk hudreaktion og irritation af luftveje. Nordic Waste opførte i midten af december en større jordvold af “microfiller” i et mislykket forsøg på at standse jordskredet.

Forholdene i december fik Arbejdstilsynet til at udstede et strakspåbud til Nordic Waste, som ikke har ønsket at kommentere. Direktøren for Udvikling, Miljø og Teknik i Randers Kommune, Jens Heslop, oplyser, at kommunen ikke siden Arbejdstilsynets besøg den 16. december har oplevet problemer med microfiller-støv i området.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/nordic-waste-ramt-af-paabud-miljoefarligt-stoev-hang-i-luften-og-laa-paa-biler

GDPR