dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Ny ydermole i Hanstholm

Statsligt lånt på halv milliard skal bl.a. forrentes og afdrages via 10 store møller på molen

THISTED: Udsigten til op mod 1.000 nye arbejdspladser, til et stærkt forøget indtægtsgrundlag i området og til nye forretningsområder indenfor godstransport, off shore og vedvarende energi samt bedre forhold for det eksisterende fiskeri er blevet væsentlig bedre, efter at staten har givet tilsagn om penge til første fase af udvidelsen af Hanstholm Havn - etableringen af en ny ydermole, skriver Nordjyske.

Projektet, som repræsenterer en investering i størrelsen en halv milliard kroner, er den første af i alt fire etaper, som i 2021 vil gøre, at Hanstholm Havn bliver tre gange større end i dag, kan tilbyde besejlingsdybder på 12,5 meter og forbedrede anløbsforhold.

MF Simon Kollerup (S) oplyser, at staten gennem en 'meget lang årrække' vil udbetale 'et årligt millionbeløb' til havnen, som kan så kan afdrage og forrente et lån i størrelsen på en halv milliard kr. med en kommunegaranti i ryggen. Indtægterne fra 10 store vindmøller på den nye mole og på de nye landarealer, der kommer i kraft af udvidelsen, skal være med til at afdrage og forrente lånet.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.