På tre år: 379 færre steder, hvor regnvejr betyder udløb fra kloak

Færre dage med rødt flag på badestranden og mindre belastning af vandmiljøet med næringsstoffer. Det er konsekvensen af spildevandsselskabernes bestræbelser på endnu bedre at kunne kontrollere kraftige skybrud, der kan give overløb af byernes spildevand.

Sådan beskriver Danva, der organiserer spildevandsselskaberne, tendensen de seneste år. 

Der er nu kommet tal på bestræbelserne med at nedbringe antallet af steder, hvor regnfortyndet spildevand fra byerne ledes til vandmiljøet via overløbsbygværker. I 2020 var der 4.222 overløbsbygværker fra fælleskloakerede ledninger. Dette antal er faldet med 379 siden 2017, hvor der var 4.601.

Dyr opgave

- Det er en klar tendens, vi ser. Vandselskaberne anlægger forsinkelsesbassiner og skybrudstunneller i storbyernes midte, ligesom de separatkloakerer andre områder. Det betyder, at man samlet set får et mindre pres på kloaksystemerne, så det er muligt at reducere overløb af regnfortyndet spildevand til vandmiljøet, siger sekretariatschef i Danva, Helle Katrine Andersen.    

Klimaforandringerne giver stadig hyppigere og kraftige skybrud, der fylder kloaksystemerne med regnvand. Men for at vandet ikke skal skyde kloakdækslerne op og give oversvømmelser i byerne og forårsage skader, så er systemerne udstyret med overløbsbygværker, der er en form for sikkerhedsventiler. De lukker det regnfortyndede spildevand ud, når der ikke længere er plads. Men vandet indeholder så næringsstoffer og colibakterier.

- Spildevandsselskaberne prioriterer opgaven med at forhindre regnvandet i at komme i kloaksystemet, hvor det udfordrer kapaciteten. Men det er en omfattende opgave, der kræver store investeringer, og det er en udfordring, når staten samtidig stiller krav om, at vandselskaberne skal spare penge på investeringer, selvom de er til gavn for samfundet. Den regulering bør politikerne lave om på af hensyn til sundhed og miljø, siger Helle Katrine Andersen.

Overløb udgør 1-2 pct.

Miljøstyrelsen opgør i den seneste udgave af Punktkilder 2020 blandt andet udledningerne af næringsstoffer til naturen fra spildevandsselskaberne og udledninger fra de regnbetingede udløb fra kloaknettet. Sidstnævnte består af overløb fra fælleskloakerede områder og separate udledninger af regnvand.

Ifølge Miljøstyrelsens data indeholder overløbene kun 1-2 pct. af den samlede mængde næringsstoffer, der udledes til vandmiljøet. Under 10 pct. i gennemsnit af den påvirkning, der er til vandmiljøet, stammer fra byernes udledning af spildevand gennem renseanlæg.

Langt den største påvirkning af vandkvaliteten i søer, åer og kystnære områder kommer fra landbruget, der bidrager med over ca. 60 pct. af kvælstofbelastningen. Ca. 30 pct. skyldes baggrundspåvirkning, der enten kommer med havstrømme fra andre lande eller falder som forsuret regn.

ka