Regeringen og en række partier har afsat 71 millioner kroner til en "akutpakke", der skal nedbringe mængden af kvælstof i Vejle Fjord og Limfjorden og forbedre vandmiljøet. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
- Ved Vejle Fjord finansierer akutpakken, at op imod 400 hektar jord kan tages ud af landbrugsdrift. Dermed forhindrer vi, at cirka 24 tons kvælstof ender i den hårdt pressede fjord, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.
Aftalen er indgået af regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2024, som er alle partier undtagen Enhedslisten.
En del af de 71 millioner kroner skal ved Limfjorden bruges til at opkøbe dambrug, som er anlæg, der opdrætter fisk. Det skal genskabe vandløb og sammenbinde vådområder, lyder det i pressemeddelelsen.
Vejle Kommune vil samtidig tage to tredjedele af landbrugsarealerne ud af intensiv drift. Her skal 39 millioner kroner gå til opkøb af højbundsjorder og ejendomme, så de kan omdannes til natur.
Det vil ifølge ministeriet "have positive effekter for både vandmiljø, klima og biodiversitet".
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.