KØBENHAVN: 2023 har budt på rekordstore mængder regn, som mange steder i landet har givet problemer med oversvømmelser af veje og huse. Et scenarie, som kun bliver hyppigere i fremtiden og dermed stiller store krav til vores håndtering af regnvandet.
Derfor arbejder mange af de danske byer på massive udvidelser af deres kloakker, så de kan rumme de stigende regnmængder. Men den tilgang hører fortiden til, hvis man spørger professor i landskabsarkitektur og byplanlægning Marina Bergen Jensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning hos Københavns Universitet.
- I stedet for at udbygge vores kloakker og lave kæmpe tunneller og bassiner i beton, som i sig selv bidrager til klimabelastningen, skal vi hellere håndtere regnvandet lokalt ved den enkelte bygning og den enkelte vej. På den måde bliver vi mere robuste over for både oversvømmelse og tørke, og kloakkerne aflastes, siger Marina Bergen Jensen.
Hun har udviklet den alternative regnvandsløsning sammen med Teknologisk Institut, Københavns Kommune, Boligforeningen 3B og Københavns Andelsboligforening, hvor de har opsat den første såkaldte Grønne Klimaskærm i en boligforening i Valby. Her består klimaskærmen af et tre meter højt pilehegn, som udover at dæmpe støjen fra en stærkt trafikeret nærliggende vej også håndterer tagvand fra en tre-etagers nabobygning.
Ved store regnskyl, en såkaldt 10-års regnhændelse, ca. 60 mm på et døgn, sker der nedsivning under skærmen, mens de helt ekstreme hændelser, såkaldte 100-års regn, ca. 90 mm på et døgn, kan parkeres på en græsplæne ved siden af.
Sådan fungerer klimaskærmen
- Den Grønne Klimaskærm håndterer tagvand fra bygningen ved siden af. Ved hjælp af de forbundne kars princip føres regnvandet fra tagrenden til toppen af skærmen. Her fordeles vandet over hele skærmens længde, hvorefter det opsuges af mineraluld, der er placeret bag pileflet-panelerne. Herfra fordamper det, hvis der er tale om regn op til cirka 10 mm, mens større mængder regn også vil sive ned i jorden under skærmen.
- Skærmen er dimensioneret til at klare op til ca. 10-årsregnen ved fordampning og nedsivning, altså samme niveau som den offentlige kloak. I tilfælde af ekstremregn ledes det overskydende vand til et grønt naboareal, der ved hjælp af en terrænhævning i form af et lavt, omkransende jord-dige kan tilbageholde vandet. Det badekar, der herved opstår oven på jorden, kan rumme store vandmængder og uden problemer klare f.eks. 100 års hændelsen, som er det serviceniveau, der loves med Københavns Skybrudsplan.
- Ved at håndtere regnen lokalt kan man bruge hverdagsregnen som den livgivende ressource, den vitterligt er: til at skabe grønne miljøer med gode vilkår for naturen, og som er rare for mennesker at opholde sig i. Med håndtering over terræn kan ekstremregn også let tilbageholdes, så de tunge og CO2-dyre løsninger med skybrudstunneller og omprofilering af veje kan undgås, eller skaleres ned.
- Danmarks første eksemplar af en Grøn Klimaskærm blev opført i 2019 ved Folehaven i Valby - der er en af Københavns mest trafikerede veje med 45.000 biler i døgnet. Skærmen er opført som en tre meter høj støjskærm, der samtidig modtager tagvand fra en 3-etagers ejendom. Skærmen er beplantet med slyngplanter og blomstrende bunddækkende planter og udstyret med bænke.
Kilde: Københavns Universitet
Kræver nytænkning
For at den lokale regnvandshåndtering virkelig skal batte noget, kræver det, at mange tusinde ejendomme i en by som fx København får etableret deres eget lokale system. Det kan lyde uoverkommeligt, men der er ifølge professoren oplagte steder at starte.
- Man kunne starte med at indføre det i de almene boligforeninger og i andelsboligforeninger. Her er der ofte en god organisation, der kan tage ansvar, og nogle store tagflader og grønne udearealer, der kan have glæde af vandet. Allerede der vil man være nået langt, siger hun.
Det kræver i første omgang en nytænkning af den måde, vi håndterer regnvand på, men også et forvaltningssystem der understøtter samarbejdet mellem myndighederne og den enkelte matrikelejer.
- Mit indtryk er, at folk gerne vil hjælpe mere lokalt, men som det ser ud i dag, har vi ikke strukturen til det. Det kræver lovgivning og vejledning til fx at vedligeholde de her løsninger og nok også et stærkere økonomisk incitament for grundejerne, slutter Marina Bergen Jensen.
Du kan læse mere om Den Grønne Klimaskærm her.
apo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
