På europæisk plan ligger Danmark på en sidsteplads, når det gælder omfanget af beskyttede naturområder, og en ny plan fra EU-Kommissionen bringer yderligere pres på de danske beslutningstagere.
EU-Kommissionen lægger onsdag op til, at ti pct. af EU's areal skal være 'strengt beskyttede naturområder'. I øjeblikket ligger Danmark ifølge eksperter på omkring en pct.
- Vi kan ikke kræve af andre dele af verden, at de skal redde deres urskov, hvis vi stadig ødelægger de få, vi har tilbage i Europa, siger EU's miljøkommissær, Virginijus Sinkevicius, på et pressemøde.
Som led i planen skal 30 pct. af arealet i EU være naturområder, men i en mindre streng betydning. Der lægges desuden op til, at der i 2021 efter en konsekvensanalyse vil kommende bindende mål for naturbeskyttelse.
Bagerst i bussen
Professor Carsten Rahbek, som forsker i biodiversitet ved blandt andet Københavns Universitet, vurderer, at det får store konsekvenser for EU - og især for Danmark.
- Det er en ny verden, som vi vågner op til. Vi vil blive udfordret på den danske selvforståelse om, at vi er førende. Jeg plejer at sige, at vi sidder bagerst i bussen, siger Carsten Rahbek.
Rahbek er formand for den danske styregruppe i det internationale biodiversitetspanel IPBES.
Ifølge flere eksperter og miljøorganisationer er kun 1 pct. af Danmarks areal strengt beskyttede naturområder. Nogle vurderer, at andelen er endnu mindre.
- Det vil virkelig sætte Danmark under tryk. Man ved godt i Europa, at Danmark er bagstræberisk på det her, siger Carsten Rahbek.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.