KALUNDBORG: 6.000 liter kemikalier og op mod 3.750 kilo fyrværkerikrudt er dukket op på en oplagsplads på Rynkevangen i Kalundborg. Pladsen bruges af Vestsjællands Brandvæsen.
Midt- og Vestsjællands Politi modtog tirsdag en anmeldelse om, at der var gjort et større fund. Frem til torsdag eftermiddag har politiet, Beredskabsstyrelsen og Forsvaret arbejdet på stedet, og der er nu fundet 426 bøtter og tønder, som indeholdt cirka 6.000 liter kemikalier af forskellig art. Derudover har man fundet store mængder fyrværkeri på stedet.
Ifølge politiets foreløbige opgørelse drejer det sig om en nettokrudtmængde på mellem 2.500 og 3.750 kilo. Til sammenligning er det for privatpersoner alene tilladt at opbevare en mængde på fem kilo.
- Vi skal nu sammen med ekspertberedskaberne have vurderet, om tingene har været korrekt opbevaret og i hvilket omfang, opbevaringen eventuelt har udgjort en fare for andre, siger vicepolitiinspektør Jacob Olsen.
I forbindelse med gennemgangen af effekterne har politiet fået assistance af Kemisk Beredskab fra Beredskabsstyrelsen og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste, der er kendt som EOD. Myndighederne skal nu i gang med at fjerne kemikalier og fyrværkeri. Politiet skal i gang med en efterforskning af, hvorvidt der kan placeres et strafferetligt ansvar.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.