DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Økonomi
DK Job

Regeringen "ved ikke" om klimaborgertinget skal gøres permanent

Klimaborgertinget har givet deres anbefalinger til regeringen, men en rundspørge viser, at både Socialdemokratiet og Venstre stiller sig tvivlende til flere af af borgertingets forslag og fremtid.
26. MAJ 2021 11.33

I slutningen af april kom Klimaborgertinget, der består af 99 tilfældigt og repræsentativt udvalgte borgere, med sin rapport, der består af 117 anbefalinger på i alt 19 områder, som borgerinddragelse, CO2-afgifter, landbruget, transport og VE-anlæg. 

Klimaborgertingets forslag er dog ikke bindende, men blot vejledende, og det er derfor nu op til regeringen og Folketinget om at beslutte, hvad man ønsker at gøre med anbefalingerne fra borgertinget. 

I en evaluering fra Klima-, energi- og forsyningsministeriet svarer deltagerne af Klimaborgertinget, at et flertal mener, at politikerne skal handle på borgertingets anbefalinger, mens andre blot mener, at politikerne bør læse og tage anbefalingerne med sig. 

I en rundspørge af Information over en række udvalgte anbefalinger viser dog, at Socialdemokratiet og Venstre svarer "ved ikke" til otte af 21 udvalgte anbefalinger, mens begge siger oftere "nej" end "ja" til anbefalingerne. 

Socialdemokratiet svarer eksempelvis "ved ikke" til hvorvidt Klimaborgertinget skal etableres som en permanent del af Klimarådet. På grund af de mange "ved ikke"-svar fra Socialdemokratiet og Venstre er der kun et flertal for to af de 21 udvalgte anbefalinger – heriblandt en klimaafgift, som Folketinget allerede har vedtaget og igangsat en undersøgelse af. 

Blandt de anbefalinger, som ikke har kunne samle et flertal bag sig er, at de danske borgere skulle kunne købe sig ind i havvindmølleparker og andre store VE-anlæg, hvor en vis procentdel skulle udbydes til borgerne, ligesom der heller ikke kunne findes et flertal bag en overordnet national plan for udrulning af VE-anlæg. 

Demokratiserende effekt 

Klimaborgertinget er tidligere blevet hyldet både af Klima-, energi og forsynignsminster Dan Jørgensen (S) og af flere forskere, som fremhæver, at borgertinget kan hjælpe til med at demokratisere den grønne omstilling. 

- Det er både i tråd med forskning og erfaringer, at borgerinddragelse med et stærkt mandat på mange måder styrker den demokratiske proces og hjælper med at legitimere den grønne omstilling overfor borgerne, der ellers kan føle, at de er langt fra den politiske proces, har Julie Uldam, lektor på CBS og blandt andet forsker i civil aktivisme, tidligere forklaret til Videnskab.dk

- En af de ting, der er vigtige i den sammenhæng, er, at processen er gennemsigtig, så folk kan se, hvordan det foregår. Vi har set eksempler som De Gule Veste i Frankrig, der har demonstreret i stor stil, fordi de føler, at de simpelthen er blevet afkoblet fra den politiske dagsorden, fortsætter forskeren.

Senest er den franske præsident Emmanuel Macron kommet i modvind i Frankrig, efter anklager om at han løber fra sine løfter overfor sit nationale klimaborgerting. Den franske klimaborgerting har – ligesom det danske – skulle komme med råd og anbefalinger til regeringen, men ifølge protesterne, har præsidenten i vid udstrækning valgt at se bort fra en række borger-anbefalinger, hvilket første til nye demonstrationer. 

esl