
HELSINGØR: Egebækken i Helsingør Kommune har fået det bedre, bl.a. takket være tilførsel af renset kondensvand fra det lokale kraftvarmeværk. Det oplyser Forsyning Helsingør.
Helsingør Kraftvarmeværk har som det første i Danmark fået tilladelse til at lede renset kondensvand fra afbrænding af biomasse ud til det lokale vandmiljø. Indtil nu er der udledt 46.761 kubikmeter rent vand – eller hvad der svarer til ca. 234.000 fyldte badekar.
Kondensvandet kommer fra biomassens naturlige indhold af vand. Røggassen fra afbrænding af biomasse på kraftvarmeværket bliver filtreret og renset. Dermed sikres det, at røgen, der ledes ud af skorstenen, opfylder miljøkravene og primært består af vanddamp.
Vandet er helt rent
Denne proces efterlader en del kondensvand, som renses i et mikrorenseanlæg på værket, inden det kan ledes ud i den nærliggende Egebækken.
- Vi har fået rensningssystemet op at køre, så det lever op til lovkravene og sørger for, at vandet er helt rent, inden det tilføres i bækken, fortæller afdelingsleder Peter Møller.
Tilførslen af det rensede vand er med til at modvirke udtørring af vandløbet, og dermed hjælper Helsingør Kraftvarmeværk med til at forbedre livsvilkårene for dyr og planter i bækken, der tidligere har været fokus for et EU-støttet naturgenopretningsprojekt.
Egebækken har historisk lidt af meget små vandmængder i varme somre, men en gennemgribende restaurering og fjernelse af spærringer har medført en positiv udvikling de seneste år. I dag er der blandt andet mange yngel af havørred i vandløbet, fremgår det af kommunens biodiversitetsplan. Insektfaunaen, der kan ses langs bækken, viser også, at vandet er blevet renere.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.