HELSINGØR: Den omstridte teflonfabrik Accoat A/S har nu offentliggjort målinger af røgen fra fabrikkens skorstene. I tre ud af de fire skorstene blev der ikke målt forekomst af PFAS. Det skriver Sjællandske Nyheder.
I en skorsten blev der fundet "meget små mængder - tæt på detektionsgrænsen" af tre ud af 39 PFAS-stoffer, som der blev målt for. Helsingør Kommune bekræfter overfor mediet at have modtaget målingerne. Rasmus Bo Hansen, områdeleder for natur, miljø og klima, fortæller, at resultaterne endnu er ved at blive vurderet.
Han udtaler samtidig, at disse målinger skal ses som et øjebliksbillede og derfor ikke kan sige noget om fabrikkens tidligere udledninger. Kort før målingerne fjernede Accoat nemlig en skorsten, som udledte røg fra ovne, hvori gamle teflonbelægninger blev brændt af.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.