
Kommuner, der arbejder sammen på tværs af kommunegrænser om at løse udfordringer med oversvømmelser fra nedbør, vandløb, sø og grundvand, kan søge om at få statslig sparring fra Miljøstyrelsen.
Det oplyste miljøminister Lea Wermelin (S) under et online temamøde, som Gudenåkomiteen i sidste uge holdt for interessenter i arbejdet hen imod en første helhedsplan. Samarbejdet om udfordringer omkring Gudenå tæller Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers.
- Jeg er glad for at se, at alle syv kommmuner arbejder sammen om at finde løsninger, og jeg ved, der bliver kigget mod staten - hvordan kan vi som stat være med? Vi ligger ikke inde med et quickfix, men vi har nogle brikker på bordet, der kan passe ind, sagde ministeren og understregede, at det primære ansvar ligger hos kommunerne.
Fra kilde til kyst
Hun nævnte eksisterende puljer til multifunktionel jordfordeling, der kan hjælpe med at genoprette vådområder og dermed bidrage til at sænke vandets fart i vandløbene. Alt i alt er der afsat to mia. kr. til kommende projekter med blandt andet at oversvømme lavtliggende områder og altså yderligere vandparkering.
- Vi har gang i en national klimatilpasningsplan, hvor vi ser på tværs af hele vandsystemet - fra kilde til kyst - også højtstående grundvand. Og i det arbejde bliver der fire projekter, hvor et af dem er at støtte kommunal planlægning i udvalgte vandløbssystemer, sagde Wermelin.
- Kommuner, der allerede samarbejder, kan søge om at komme med i en pilotordning, få sparring i Miljøstyrelsen, og være med til at gøre erfaringer, der kan bruges af andre kommuner videre frem. Styrelsen vil udvælge de kommunale samarbejder, der kommer med.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.