En periode med kraftig blæst i midten af september har bremset udviklingen i iltsvind i de indre danske farvande. Det betyder, at udbredelsen af iltsvind sidst i september kun var lidt større end sidst i august.
Det viser et iltsvindsnotat fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet. Notatet er det andet af slagsen i år fra DCE, som hvert år udsender fire iltsvindsnotater. De beskriver de aktuelle iltforhold i de danske farvande i perioderne juli-august, august-september, september-oktober og oktober-november.
Det andet notat, som altså dækker perioden august-september, viser, at det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande i sidste halvdel af september udgjorde knap 3700 kvadratkilometer. Det svarer til det samlede areal af Fyn og Bornholm. En tredjedel af det, hvilket svarer til arealet af Lolland, var påvirket af kraftigt iltsvind.
Men kraftig blæst i september har altså betydet, at iltsvindets udbredelse sidst i september kun var lidt større end sidst i august. Mere konkret var det samlede iltsvindsareal 15 procent større end i sidste halvdel af august, men mindre end i september 2024.
Sætter rekorder
De seneste år har iltsvindet hvert år sat nye rekorder. Da årets første notat udkom for en måned siden, sagde seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, der er forfatter til rapporten, at vi nærmer os en økologisk katastrofe.
Over for Naturmonitor erklærer han sig klar til at afskrive 2025 som et potentielt rekordår. Det skyldes blandt andet, at sæsonen for iltsvind typisk topper i september. Og dette års septemberniveau måler sig ikke med sidste års niveau.
- Vi har målt et areal på 3700 kvadratkilometer, som er ramt af iltsvind. Det svarer til en tredjedel af sidste års areal af iltsvind i september og kun halvdelen af iltsvindet i 2023, siger Jens Würgler Hansen til Naturmonitor.
Situationen er dog stadig meget alvorlig. Jens Würgler Hansen siger til mediet, at vinden spiller en stor rolle. Men seniorrådgiveren påpeger over for Naturmonitor, at det er en sårbar måde at forvalte havmiljøet på, hvis man satser på blæst for at undgå iltsvindsrekorder.
Iltsvind opstår, når fosfor og kvælstof fra primært landbrugets marker skylles ud i vandmiljøet. Her giver stofferne næring til alger, der vokser i løbet af forår og sommer især ved høje temperaturer. Det suger ilten ud af havet, når de nedbrydes. I notatet, der fredag er udkommet fra DCE, konkluderes det:
- Forholdene har flere steder været meget kritiske for især bundlevende dyr, fisk og planter siden midt i august.
- Iltsvindssituationen er derfor meget alvorlig for livet i dele af de indre danske farvande og tilstødende områder. I de områder, hvor iltsvindet fastholdes eller eventuelt øges, vil de økologiske konsekvenser af iltsvindet forværres.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
