
SJÆLLAND: Fra 2025 vil der blive plantet et nyt træ for hver nyfødt i Region Sjælland.
Initiativet er en del af projekt Børnenes Skove, der ledes af Klimaskovfonden. Et samarbejde med regionen vil nu reducere CO2-udledningen ifm. skovrejsning og samtidig invitere børn og deres familier til at deltage aktivt i træplantning og brug af nye, grønne arealer. Regionens Udvalg for Grøn omstilling, bæredygtighed og miljø har netop bevilget projektet to mio. kr. over de næste fem år.
Ifølge regionen vil det betyde, at der plantes 6.500-7.000 træer i perioden, der forventes at blive til omkring 15 hektar ny skov svarende til 21 fodboldbaner.
- Det er vigtigt for os at investere i fremtidens generationer, og vi får nu en meget synlig og konkret indsats inden for bæredygtig udvikling, siger Bruno Jerup (EL), formand for Udvalget for Grøn omstilling, bæredygtighed og miljø i Region Sjælland. Han tilføjer:
- Skovrejsning er et vigtigt bidrag til at reducere CO2-udledningen, og samtidig kan vi medvirke til at skabe offentlige skovarealer med plads til leg, opdagelse og læring for særligt vores yngste borgere.
Forventningen er, at de første træer vil blive plantet i 2025.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.