Skovene vokser: Nu diskuteres det, hvad de skal bruges til

Skovarealerne er vokset de seneste 200 år og udgør nu 14,5 pct. af landets samlede areal mod 4 pct. i 1805. Og selvom skovrejsningen har været lidt aftagende de seneste år, er der stadig et politisk mål om, at skovarealet forøges til 20-25 pct. af Danmarks areal, lyder det fra ph.d. Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker ved institut for geovidenskab og naturforvaltning på Københavns Universitet. Det skriver Kristeligt Dagblad. 

- Dengang havde vi ikke mange forskellige materialer at bygge huse med eller til at give varme, og derfor fældede vi næsten al den skov, vi havde uden at plante nye træer, og det var først, da vi havde meget lidt skov tilbage, at vi tog konsekvensen og indførte en helt særlig skovlov, som har eksisteret lige siden. Skovene ser i dag ud, som de gør, fordi vi har udbygget, beskyttet og bevaret dem med denne lovgivning, siger Vivian Kvist Johannsen.

Men nu er der måske ændringer af skovloven på vej fra Miljøministeriet. Og det har rusket op i diskussionen om, hvor meget skovområderne skal og bør udnyttes. I KL håber teknik- og miljøformand Jørn Pedersen (V) på en lempelse af skovloven og på bedre muligheder for friluftsliv for den enkelte og for landets institutioner.

- Når man har så meget mere skov, er det kun sundt for os, at vi også får det brugt mere. Hvis man eksempelvis har et stort skovområde, skal det foreningsliv, der er i området, have lov til at bygge foreningshuse der, eller hvis kommunens skoler har lyst til at udlægge noget af elevernes undervisning i klasselokaler i skoven, skal det også være en mulighed. Det kan man lige så godt sikre, nu når man er inde at kigge på en ny skovlov, siger Jørn Pedersen, der til daglig er borgmester i Kolding.

Derudover vil KL gerne lave om på, at hele arealet omkring den bynære skov automatisk bliver fredskov, som blot kommer til at stå til.

sl