Stenrev kæmper forgæves mod uklart vand

Kan et nyt stenrev i Limfjorden fungere som et stort biologisk renseanlæg, der ilter vandet og optager næringsstoffer og gør havet klart og rent? Desværre nej, når først havet er uklart som i Limfjorden, så kan man ikke få de store tangplanter til at gro, og så får revet ikke den ønskede virkning.

Det fremgår af den afsluttende rapport om et forsøg med at bygge et stenrev i Limfjorden, som er gennemført af Limfjordsrådet med støtte fra Miljøstyrelsen.

Det nye rev blev anlagt i 2017 nordvest for Livø og består af 18.000 ton lokale sten og granit fra Norge. Men til trods for de gode intentioner, er der ikke vokset de store tangskove frem på revet, som man havde håbet på.

- De store tangskove skal have lys for at trives. Der har været for mange mikroskopiske alger i Limfjorden til at de store tangplanter har kunnet vokse frem og trives. Vi må konkludere, at stenrevet ikke kan forbedre vandmiljøet, når vandet i forvejen er uklart. Der skal være betydelig færre næringsstoffer og alger i vandet for at få succes med nye stenrev, siger kontorchef Harley Bundgaard Madsen fra Miljøstyrelsen.

Det nye stenrev i Limfjorden har indgået i en række forsøg med at udvikle såkaldte marine virkemidler, der kan supplere kvælstofindsatsen på land. Andre forsøg har vist, at muslingefarme og tangfarme i modsætning til stenrev muligvis med tiden vil kunne medvirke til et renere vandmiljø og modvirke problemer med alger, iltsvind og bunddød.

Revets førte beboere har indfundet sig

I andre dele af de danske farvande har man set, at nye rev i løbet af en årrække kan blive hjemsted for en stor artsrigdom med fisk og meterhøje tangskove. Det gælder blandt andet stenrevet på Læsø Trindel. Men her er der tale om stenrev etableret i åbne farvande, hvor vandet i forvejen var klart med gode lysforhold til planterne.

Selvom situationen langt fra er sådan på revet i Limfjorden, har der dog indfundet sig et mere rigt dyre – og planteliv med blandt andet søpindsvin og hummere. Rapporten fra Limfjordsrådet konkluderer da også, at de nye stenrev har en stor positiv effekt på biodiversiteten, og at biomassen på det nye rev er 11 gange højere end på den omkringliggende fjordbund.

- Revet har allerede tiltrukket en del ret nøjsomme arter, der ikke tidligere har kunnet klare sig på den bare sandbund. Når først vi får nedbragt belastningen af havet med næringsstoffer, så der kommer færre alger og mere lys til revet, vil livet på stenrevet med sikkerhed blomstre op, siger Jens Lauritzen, formand i Limfjordsrådet.

Limfjordsrådet forventer at igangsætte supplerende undersøgelser, der skal undersøge, hvordan biodiversiteten med hensyn til fisk og hummere udvikler sig på revet. Håbet er også, at revet med tiden vil tiltrække de vigtige plantearter, der kan bidrage til en såkaldt gunstig bevaringstilstand i forhold til EU's habitatdirektiv i natura 2000-området.

• Stenrevsprojektet blev indledt i december 2015 som en opfølgning på Fødevare- og Landbrugspakken fra 2015, hvor der var afsat 20,4 mio. kr. til etablering af stenrev i Limfjorden.
• Projektet er finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet, og det udføres i et samarbejde med Limfjordsrådet, der er leder af projektet.