SYDDJURS: Klimaforandringer og oversvømmelser er en trussel mod den danske kystkultur ved de kystnære byer. Det gør sig også gældende i Ebeltoft, hvor Syddjurs Kommune har sat gang i projektet Ebeltoft i Udvikling. Med en bevilling fra Realdania på 1,5 mio. kr. skal projektet til at udvikle løsninger for en klimarobust kystkultur baseret på borgerinddragelse. Det skriver kommunen.
Beskyttelsen af byens kystlinje skal tænkes ind i den samlede byudvikling. Udover at beskytte mod oversvømmelser skal kystsikringen også være med til at skabe et attraktivt bymiljø nær havet til gavn for borgerne. Det kommende projekt skal finde frem til løsninger, der både kan nedbringe risikoen for oversvømmelser og være til gavn for både kysterne og for udvikling af byen.
- Her har vi mulighed for at udvikle byens kystkultur yderligere, samtidig med at vi udviser rettidig omhu og sikrer byen. Det er en stærk investering i byens udvikling, og der er netop nu en fin mulighed for at lave løsninger, som er multifunktionelle og fleksible, siger formand for udvalget for plan, udvikling og kultur, Riber Hog Anthonsen (V).
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.