TØNDER: Regningen for en opgradering af jernbanebroen nord for Skærbæk har bragt sindene i kog. Tønder Kommune nægter at betale, og parterne er havnet i retten. Her har Banedanmark vundet første runde, skriver Jydske Vestkysten.
Tilbage i 2011 renoverede Banedanmark togstrækningen mellem Tønder og Ribe, og i den forbindelse blev broen over Rømøvej bl.a. forsynet med nyt rækværk og forhøjede kantbjælker. Regningen løb op i knap en mio. kr., og da den dumpede ind på rådhuset, satte både forvaltningen og politikerne hælene i. En mio. kr. var langt mere end det forventede beløb, og kommunen afviste at betale.
Det endte med en retssag anlagt af Banedanmark, som kommunen tabte. Tønder Kommune har efter samråd med KL anket dommen. Sagen er endnu ikke berammet, og selv om Tønder altså håber på at slippe billigere eller helt klare helt frisag, har kommunen nu valgt at betale i første omgang for at undgå procesrenter, mens sagen står på.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.