Udsigt til "markant" støjbekæmpelse - men konkret handling efterlyses

"Når trafikken ruller på vejene, opstår der støj til gene for dem, der bor tæt på. Det er et væsentligt samfundsproblem, som har helbredsmæssige konsekvenser for alt for mange danskere." Sådan står der i regeringens udspil til en ny infrastrukturplan.

Langs vejnettet er der i dag tusindvis af boliger, der udsættes for høj støjbelastning. Størstedelen ligger langs kommunale veje, men regeringen vil gøre noget ved dem, der ligger ud til statsveje. Det gælder især støjen i hovedstadsområdet, Aalborg, Odense, Nyborg og Hedehusene.

Konkret lægger regeringen op til at afsætte tre mia. kr. til "markant" støjbekæmpelse. Pengene skal bl.a. bruges på støjskærmning op til de mest plagede boligområder og “støj-stærekasser”, der til at starte med skal afprøve måling af bilisters støjniveauer på Motorring 3 i København.

Udover at måle og skærme støjen vil regeringen have indført et nyt “støjtillægsprincip”, der ved større vejprojekter skal sikre støjbeskyttelse af påvirkede boliger. Med princippet vil der komme et øget fokus på støjbekæmpelse, og støjreducerende tiltag skal indgå i aftaler om igangsættelse af nye anlægsprojekter

Delte meninger

Initiativerne vækker glæde i Fredericia, der er en af de kommuner, hvor boliger er plaget af trafikstøj fra motorveje. Formanden for by- og planudvalget, Søren Larsen (S), håber at få del i de midler, der er sat af til indsatsen.

- Byrådet har i 2021 afsat en mio. kr. til en samlet analyse af omfanget af vejstøj. Primært omkring motorvejene. Den analyse er færdig til juni, og det passer lige med, at regeringens udspil er forhandlet med partierne på Christiansborg. Så er det sådan bare at sige: Vi har behovet, hvad kan vi få, siger Søren Larsen til Fredericia Dagblad.

I Nyborg er reaktionen fra borgmester Kenneth Muhs (V) dog ikke nær så positiv. Kommunen er ikke nævnt med konkrete indsatser, men nævnes kun i forbindelse med en forsøgsordning. Derfor kræves der handling i forbindelse med de 1.000 husstande i kommunen, der udsættes for motorvejsstøj. Den kritik bakker byrådskollegaen Sonja Marie Jensen, der er gruppeformand for Socialdemokratiet, op om.

 - Jeg savner bud på konkrete løsninger, der bliver fulgt op af handling. Derfor er det ikke godt nok, at Nyborg kun bliver nævnt i udspillet som et sted, hvor man overvejer at lave nye forsøg med støj-stærekasser, siger Sonja Marie Jensen til Fyens Stiftstidende.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Gladsaxes borgmester, Trine Græse (S), retter også kritik af planerne. Tidligere har hun sammen med byrådet opfordret transportminister Benny Engelbrecht (S) til at overdække motorvejene for at skåne nogle af kommunens 8.000 plagede husstande for trafikstøjen. På Facebook efterlyser Græse forbedringer og spørger, hvornår Folketinget tager ansvar.

- Vi får en udvidelse af Hillerødmotorvejen og af Motorring3 med et ekstra spor i hver retning, og det ser ud til, at det desværre ikke bliver med en tilstrækkelig støjbekæmpelse til bare tilnærmelsesvist at rette op på de ødelæggelser, som støjen medfører for vores by og vores borgere, skriver Græse.

I begge kommuner vil man kæmpe for en øget indsats, når Folketingets partier skal forhandle om udspillet. I slutningen af marts udtalte Benny Engelbrecht til Sjællandske, at regeringen kommer til at prioritere støjbekæmpelse. Jeg er ret standfast på, at alle statslige veje skal have den særlige støjdæmpende asfalt”. Men støjdæmpende asfalt er ikke nævnt i det nu fremlagte udspil.

Behovet for støjbekæmpelse kommer ved, da trafikstøj kan resultere i gener og sundsmæssige problemer i nærområdet. Ifølge Miljøstyrelsen kan trafikstøj medføre problemer som hovedpine, søvnbesvær, stess og øget risiko for hjertesygdomme og forhøjet blodtryk. Det vurderes, at der årligt før 200-500 danskere som følge heraf.