Ukendt efterslæb på vejene kalder på national analyse

Kommunerne har ansvaret for godt 71.000 kilometer asfalterede veje. Efter en hård vinter, slår vejene sprækker og huller opstår. Men hvor stort efterslæbet af de kommunale veje er, har ingen reelt et overblik over, vurderer interesseorganisationen FDM. 

Det seneste overblik i en landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand stammer fra 2017, som blev udarbejdet af Samkom, et samarbejde mellem Vejdirektoratet og kommunerne. Analysen viste dengang, at der var et investeringsbehov på 3,9 mia. kr., hvilket svarer til 5,6 mia. kr. i nutidspriser, vurderer FDM.

Det kan dog stå endnu værre til, vurderer Foreningen af Rådgivende Ingeniører, der konkluderer, at efterslæbet er på 5-10 mia. kr. for kommunale veje og broer, mens Dansk Vejforening hælder til, at efterslæbet for kommunevejene er i nærheden af de 10 mia. kr.

Det manglende overblik får nu FDM til at opfordre kommunerne til at hjælpe til med at danne et samlet overblik for efterslæbet: 

- I FDM finder vi det uholdbart, at ingen kender det reelle efterslæb på vejvedligeholdelsen. Dermed er der risiko for, at problemet får lov til bare at vokse sig større og større. En god og sikker mobilitet har stor betydning for danskernes hverdag, men det forudsætter gode veje. Derfor er det nødvendigt, at kommunerne begynder at tage problemet alvorligt, siger politisk chef i FDM Torben Lund Kudsk.

Han påpeger ligeledes, at det kan være dyrt – både for kommunen og for borgerne, hvis man lukker øjnene for hullerne i vejen. Torben Lund Kudsk påpeger, at det er to-tre gange dyrere at reparere en vej end at vedligeholde den i tide. 

- Det er ikke økonomisk klogt og slet ikke ansvarligt at negligere vejområdet, som kommunerne gør. For hvert år den nødvendige vedligeholdelse udskydes, stiger ’vejgælden’, og det vil også få betydning for kommunernes økonomi på andre områder, i årene der kommer. 

En rapport fra DTU har tidligere dokumenteret, at der er en tydelig sammenhæng mellem en vejs beskaffenhed og antallet af ulykker samt alvorlighedsgraden af dem. Cyklister er også mere tilbøjelige til at forulykke på steder med dårlig vejvedligeholdelse.

Derfor så FDM gerne, at kommunerne vil prioritere vejene højere.

- En del af problemet er reelt ikke kommunernes, men skyldes de rammer, som Folketinget årligt lægger for kommunernes økonomi. Det ændrer dog ikke på, at der i kommunerne stadig er et stort ansvar for at forvalte midlerne bedst muligt. Her er en vigtig pointe, at det i længden er dyrere at udsætte vedligeholdet end løbende at holde slidlaget i god stand. Hertil kommer ulemperne for trafikken og den mindskede trafiksikkerhed, siger Torben Lund Kudsk. 

Flere huller og færre investeringer

Dansk Vejforening, der består af leverandører af materiel til vejene og professionelle brugere af vejene, laver hvert år en opgørelse over kommunernes vejinvesteringer.  De er generelt nedadgående – med store forskelle kommunerne imellem.

- Overordnet set afsætter kommunerne ikke nok til vejområdet, og vi kan se, at der ikke bruges nok på vedligeholdelse, til at efterslæbet bliver mindre. Nogle kommuner gør det bedre end andre, men vores vurdering er, at vejområdet er underprioriteret i kommunerne. Der er endda nogle kommuner, der halter rigtig langt efter, siger Helle Rasmussen, sekretariatschef i Dansk Vejforening.

Også i Asfaltindustrien har man en oplevelse af, at kommunerne investerer mindre i vedligeholdelse af vejene. 

– Vi kan se, at mængden af asfalt, der bliver solgt til kommunerne, er faldet med mere end 25 pct. over de seneste tre år. Det er et udtryk for, at kommuneveje og cykelstier generelt set bliver i dårligere stand, siger Jakob Svane, administrerende direktør i Asfaltindustrien.

Hjælpsomme bilister kan gennem Giv et praj-appen gøre kommunen opmærksom på et hul i vejen. Appen er som udgangspunkt landsdækkende, men en del kommuner og Vejdirektoratet har også deres egen. Firmaet Hexagon, der står bag appen, hjælper med at få sendt praj videre til de kommuner, den ikke samarbejder med. 

Her viser firmaets statistik at flere og flere borgere sender tips ind til kommunerne om huller i vejene. 

I 2020 blev der sendt 3.159 tips ind via appen, mens det sidste år var 7.077. 

KL ønsker nyt overblik

KL fortæller, at de er opmærksomme på problemetstillingen, men mener ikke, at kommunerne vender det blinde øje til.

- Kommunerne prioriterer i høj grad de lokale veje, og vejene er sammen med skolerne kommunernes største anlægsområder. Men anlægsloftet har betydet, at ikke alt har kunnet håndteres her og nu, og at noget har måttet vente. Kommunerne ved godt, hvor der er behov for at sætte ind lokalt. Udfordringen er, at de økonomiske rammer betyder, at kommunerne har været nødt til at foretage en benhård prioritering af, hvor og hvornår vedligehold af vejene skal ske, siger cheføkonom i KL, Morten Mandøe.

KL ser dog gerne, at der laves en ny undersøgelse som den med status på vejene i 2017.

- Det er altid godt at stå på fakta, og i KL er vi som udgangspunkt positive over for at få kortlagt vejenes tilstand. Vi ser dog gerne, at man i samme ombæring også får kigget på, hvordan omkostningerne til vedligehold har udviklet sig, da det også er en væsentlig faktor.

KL har dog ikke tænkt sig at finansiere eller tage initiativ til en undersøgelse, skriver FDM.  Det samme gælder Vejdirektoratet og øvrige afsendere af den forrige rapport.

esl