Arkitema er sammen med Sweco valgt som totalrådgivere på kulturhuset, der er kendetegnet ved en skærm lavet af genbrugsglas. Skærmen danner et inviterende ly i overgangen mellem ude og inde.
Ejendomsfonden Kulturgrunden

Vækstby i Syddjurs har samlet millioner til kulturhus

Lokale og Anlægsfonden bevilger 7 mio. kr. til bæredygtigt samlingspunkt i Hornslet.

SYDDJURS: Et moderne fremtidens kulturhus, der forener kommunale og frivillige kræfter og demonstrerer, hvordan bæredygtighed kan integreres strategisk, socialt, organisatorisk og materielt og være en drivkraft for lokal udvikling.

Sådan lyder noget af baggrunden for, at Lokale og Anlægsfonden giver 7 mio. kr. til nyt kulturhus i Hornslet. Det oplyser Ejendomsfonden Kulturgrunden, som er stiftet af lokale borgere og kommer til at stå som bygherre.

Med bevillingen har man nu samlet 87 mio. af de 100 mio. kr., kulturhuset ventes at koste.

Huset skal samle en hel stribe funktioner under ét tag: bibliotek, kulturproducerende værksteder, biografsale, fælles torv, galleri, café og folkekøkken samt en fleksibel sal til musik, teater og bevægelse. 

- Denne bevilling flytter projektet derhen, hvor vi for alvor kan begynde at tro på, at vi kan opnå fuld finansiering, siger borgmester Michael Stegger (S).

I budget 26 bevilgede byrådet yderligere 10 mio. kr. oven i allerede bevilgede 30 mio. kr. Projektet er i øvrigt støttet af bl.a. Nordea-fonden og Planstyrelsen. 

Hornslet er den sydligste by i Syddjurs og har ca. 7.000 indbyggere, hvilket i løbet af få år ventes at vokse til ca. 12.000.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/vaekstby-i-syddjurs-har-samlet-millioner-til-kulturhus

GDPR