Gratis parkering for elbiler i Aarhus på vej

KORT NYT22. SEP 2020 15.30

AARHUS: Et byrådsflertal i Aarhus vil fra oktober 2021 indføre gratis parkering for elbiler på de kommunale p-pladser i en periode på fire år, skriver Århus Stiftstidende. Den gratis parkering skal gælde de første fire timer, hvorefter der betales normal takst.

Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) er enig i metoden med at belønne bilister for at køre grønt, men foreslår i stedet at indrette 2.500 af de omkring 12.000 kommunale parkeringspladser med ladestandere, hvor man kan parkere gratis, men selv skal betale for strømmen. Dog med en fire timers begrænsning i dagtimerne kl. 8-16 for at flere kan lade deres biler.

Den omtalte klimaplan er endnu ikke færdigbehandlet.

ka

 

 



 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard