ODDER: 31 vejtræer er stjålet fra en kommunal vejkant i Odder, og det vækker forundring og forargelse. Det var formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Odder, Ib Salomon, som meldte fældningen til Odder Kommune, der siden er gået til politet. Det skriver DR.
- Kommunen taler om hærværk og tyveri, og det synes jeg, er korrekt. Man er trængt ind på jord, der ikke er ens egen og lavet hærværk ved at fælde de smukke gamle træer. Og så har man ovenikøbet taget dem til sig, siger Ib Salomon
Ib Salomon håber, at Odder Kommune vil leve op til sin erklærede politik om, at der skal plantes to nye træer, hvis det er nødvendigt at fælde et kommunalt ejet træ.
Polititet kender gerningsmænd
Odder Kommune har i løbet af fredag den 20. september haft en landmåler ude for at be- eller afkræfte, at der er tale om kommunens træer. Det skriver TV2 Østjylland. Det endelige resultat af målingerne kendes ikke endnu, men ifølge Helle Bøhl-Møller, der er chef for Teknik og Miljø i Odder Kommune, fortæller, at det overvejende sandsynligt, at det er kommunens træer.
Landmålerens rapport vil blive afleveret til politiet som bevismateriale.
Østjyllands Politi bekræfter også overfor mediet, at politiet er bekendt med, hvem der angiveligt har fældet træerne, men sagen er stadig under efterforskning.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.