AABENRAA: Enstedværket ved Aabenraa er i færd med at blive revet ned, efter at værkets nye ejer, Aabenraa Havn, i december overtog det 155.000 kvadratmeter store industriområde og kajanlæg fra den hidtidige ejer, Dong Energy. Hvor det gamle kraftværk stod, vil Aabenraa Havns bestyrelse etablere en sønderjysk superhavn, som skal binde Sønderjylland og Nordtyskland sammen, skriver Flensborg Avis.
Havnen skal skabe vækst og arbejdspladser samt sørge for at holde på virksomhederne i regionen, fortæller havnedirektør Henrik Thykjær. For at det kan lykkes, vil Aabenraa Havn tiltrække nordtyske kunder gennem bestyrelsens nyvalgte erhvervsrepræsentant, Lars Rolner. Han er administrerende direktør i og grundlægger af rederiet United Heavy Lift, der holder til i Hamborg, hvor han arbejder til daglig.
Havnebassinet på 18 meters dybde giver bl.a. mulighed for, at skibe med en last på 180.000 tons kan lægge til kajen. Dermed er havnen særlig velegnet til at udskibe og modtage 'bulk': gods i løs vægt som eksempelvis grus og foderstoffer.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.