
AALBORG: Nu går jagten på mågeæg snart ind i Aalborg, hvor man længe har været plaget af meget store mågeflokke, som man blandt andet har forsøgt at begrænse ved at skyde mågerne.
Skydningen har dog ikke været med stort held, og derfor tager kommunen nu et andet våben i brug: rapsolie, der pensles på de nylagte æg. Og her har Aalborg Kommune nu gennem DR Nordjylland opfordret private virksomheder og husejere til at følge trop. Kommunen kan nemlig ikke selv stå for penslingen på private områder.
Penslingen kræver dog tilladelse, som kan indhentes hos kommunens park- og naturafdeling.
Klaus Godiksen, der står for måge-reguleringen i Aalborg Kommune, siger at fostrene i mågernes æg dør, når æggene sprayes med rapsolie.
- Olien lægger sig som en hinde uden på ægget og der kan ikke komme ilt ind til måge-fostret. Det dør af iltmangel, forklarer han.
Mågerne opdager derimod ikke, at de ruger på et dødt æg. Ihvertfald opdager de det ofte så sent, at det er for sent at starte et nyt kuld.
Klaus Godiksen håber, at han får hjælp til kampen mod de støjende og svinende måger.
- Desto flere der kommer ind i kampen, desto nemmere løser vi opgaven. Så bliver der færre unger og færre aggressive måge-forældre, siger han til DR Nordjylland og tilføjer over for dknyt, at kommunen fortsat vil skyde måger både på privat og offentlig grund i perioden februar til september.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.