AARHUS: Lokale vandværkerne i Aarhus Kommune skal være medlemmer af den frivillige sammenslutning af kommunens vandværker. Det vedtog et byrådsflertal onsdag, hvor afdelingen for Teknik og Miljø havde bedt om politikernes mandat til at tvinge Hasselager-Kolt Vandværk og Stavtrup Vandværk til igen at melde sig ind i Vandplanudvalget (VPU). Det oplyser Jyllands-Posten Aarhus.
De to vandværker har meldt sig ud af VPU, fordi bestyrelserne ikke er tilfredse med vedtægterne i VPU. Teknik og Miljø-forvaltningen mener, at effektiv grundvandsbeskyttelse kun kan ske i et vandsamarbejde, hvor alle vandforsyninger deltager. De to vandværker afviser, at de ikke vil samarbejde om grundvandsbeskyttelse.
Sagen handler for de to vandværker især om, at de små, lokale vandforsyninger skal levere penge til vandselskabet Aarhus Vand, der har vetoret og ejes af Aarhus Kommune, og som står for 85 pct. af den samlede vandmængde i VPU-sammenslutningen. De to vandværker forventer, at sagen nu vil ende i en retssag, konstaterede driftsleder Allan Jensen, Hasselager-Kolt Vandværk, efter byrådsmødet.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.