Arbejdstung nabokonflikt ser ud til at slutte

Esbjerg Kommune har brugt flere tusinde mandetimer på at håndtere ugentlige klager over en strandrestaurant.
12. JAN 2026 14.23

ESBJERG: En omkring to årtier lang nabokonflikt mellem en restaurant og en sommerhusejer ved Sjelborg Strand i Esbjerg Kommune har kostet kommunen tusinder af mandetimer, men nu ser den ud til at slutte, skriver Jydske Vestkysten.

En sommerhusejer, der har stået bag ugentlige klager over bl.a. støj og affald fra restauranten, har solgt sit sommerhus og har dermed ikke længere nogen formel rolle i konflikten.

Restaurantejerne fik i 2025 lov til at omdanne restauranten til fritidsbolig, hvilket naboerne klagede over. Den klage blev i oktober 2025 afvist.

Over for TV 2 har Esbjerg Kommune anslået, at der er brugt over 4.000 arbejdstimer, svarende til mere end to års arbejde for en medarbejder, på sagen. Udgifterne på advokater og eksterne rådgivere er på lige knap en million kroner.

Allerede i 2013 vurderede kommunen, at man dengang havde brugt omkring et årsværk, eller 2.000 mandetimer, på at håndtere klagerne.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/arbejdstung-nabokonflikt-ser-ud-til-at-slutte

GDPR