dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Brønderslev skærper regler om ulovlig skiltning

Det skal være slut med ulovlige reklameskilte på veje og i rundkørsler
23. SEP 2014 11.45

BRØNDERSLEV: For at undgå flere ulovlige reklameskilte i vejkanten har Brønderslev Kommune skærpet reglerne, så ulovlige skilte nu kan fjernes uden varsel, hvorefter regningen sendes til den, der har sat skiltet op. Ændringen blev vedtaget på et møde i Teknik- og Miljøudvalget i går. Det skriver TV2 Nord.

- Vi skal ikke have en skilteskov som i Spanien, siger udvalgsformand Karsten Frederiksen (K).

Han fortæller til dknyt, at det særligt er byens rundkørsler, der er vokset til med reklameskilte. Og kampen for at undgå en sydlandsk skilteskov kan ikke vindes med de sanktionsmuligheder, kommunen hidtil har benyttet sig af.

Tidligere har man i Brønderslev givet et påbud og 14 dages varsel til at fjerne ulovlige skilte, men nu er der opsat så mange ulovlige skilte, at kommunen har set sig nødsaget til at gribe mere proaktivt ind. Samtidig er der også lavet en hjemmeside, hvor man kan anmelde ulovlig skiltning.

Karsten Frederiksen understreger over for dknyt, at de lokale markeder og besøgende cirkusser fortsat vil have lov til at skilte.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/broenderslev-skaerper-regler-om-ulovlig-skiltning

GDPR