
Efter flere år med stigende gebyrer på byggesagsbehandlingen i kommunerne har klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) fået vedtaget en lov, der betyder, at alle kommuner skal lave timebaseret afregning af den tid, kommunen bruger på at behandle en byggesag.
Udover ensretningen i afregningsmodellen skal alle kommuner nu også offentliggøre servicemål for, hvor lang tid det tager at få behandlet en byggesag. Når de nye regler træder i kraft, skal alle kommuner opkræve gebyrer efter samme princip. Kommunerne kan derfor ikke længere taksere efter f.eks. en procentdel af den samlede byggesum eller efter antallet af kvadratmeter på byggegrunden.
- Indtil i dag har vi oplevet, at gebyrer for byggesagsbehandlingerne kun er gået én vej – nemlig opad, og der har været meget stor forskel på gebyret fra kommune til kommune. Det forsøger vi at dæmme op for med den nye lov, siger Martin Lidegaard (R) i pressemeddelelsen.
Voldsomme udsving
Igen i år offentliggør Energistyrelsen en oversigt over kommunernes gebyrer og sagsbehandlingstider for byggesager. Opgørelsen viser store forskelle på gebyrstørrelsen og sagsbehandlingstiden mellem kommunerne. For eksempel tager den billigste kommune et gebyr på 1.830 kr. for at byggesagsbehandle en fabriksbygning, mens den dyreste kommune tager et gebyr på 875.000 kr. Ligeledes er den gennemsnitlige samlede sagsbehandlingstid tre dage for den hurtigste kommune og 135 dage for den langsomste kommune.
Opgørelsen viser også, at der endnu en gang er en stigning i gebyrerne, mens der i år ses et lille fald i sagsbehandlingstiden.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.