
Med en ny opbygning af ansøgningsprocessen og fire klare fokusområder skal Interreg Nordsøen-programmet gøre det enklere at få del i EU-midlerne, oplyser Sjælland EU Nyt.
Ansøgningsprocesserne til EU-programmer og projekter er tit besværlige og rodede at finde rundt i. Det vil Nordsøregionens program gøre op med. Programmet og projekterne kommer til at dele samme server, så man undgår dobbelt registrering af resultaterne, men blot bliver henvist til projektets hjemmeside via programmet. Samtidig står sekretariatet for at udsende oplysninger, der skal gøre projekterne letspiselige og mere forståelige.
Ansøgningssystemet er yderligere blevet tilrettelagt sådan, at kategorierne på forhånd er givet, og der er blot nogle basale oplysninger, der skal gives. Derved er det nemmere at skabe et hurtigt overblik, når projekterne skal vurderes - især i idébeskrivelsesfasen.
Programmet afsætter i denne omgang samlet 1,3 mia. kr. til innovations- og vækstprojekter. Og for at komme i betragtning, skal der søges inden for fire hovedprioriteter:
- Tænke i vækst - støtte vækst i Nordsøregionens økonomier
- Øko-innovation - stimulere den grønne økonomi.
- Bæredygtig Nordsøregion - beskytte mod klimaforandringer og bevarelse af miljøet
- Grøn transport og mobilitet
Interreg Nordsøen er et transnationalt program, der støtter samarbejde mellem organisationer og virksomheder i regioner omkring Nordsøen. Programmet skal sikre at de syv medlemslande gør regionen til et bedre sted at bo og investere i.
Danmark, Vestsverige, det østlige Storbritannien, det sydlige Norge, Flandern i Belgien, Holland samt det nordvestlige Tyskland er de deltagende partnere, der skal sikre denne fremgang, og som har mulighed for at deltage i projekter under indkaldelsen.
Interreg-programmet åbnede sin første indkaldelse den 27. april og lukker igen den 30. juni.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.