I sidste uge anmodede statsrevisorerne Rigsrevisionen om at lave en undersøgelse af energispareordningen, ESO. Baggrunden for anmodningen er blandt andet, at energiselskabernes interesseorganisationer, Dansk Energi og De Frie Energiselskaber, har kritiseret ordningen for at være for dyr og for at mangle tilsyn. Derudover anfører statsrevisorerne, at en stikprøve fra 2014 viste fejl i 37 pct. af de undersøgte tilskudsprojekter.
Derfor hilser Dansk Energi en undersøgelse af ordningen velkommen.
- Jeg har intet overblik over omfanget af snyd, men vi hører om flere og flere episoder, hvor markedsaktører, der kan tjene penge på ordningen, omgår reglerne. Derfor vil vi gerne have problemet belyst, og at kontrollen med ordningen bliver strammet op, siger Kamilla Thingvad, afdelingschef for detailmarked og energieffektivitet hos Dansk Energi, til dk-teknik.
Netop misbrug af reglerne er iblandt de spørgsmål, som statsrevisorerne ønsker, at en undersøgelse skal kaste lys over. Formålet er at kunne give input til de ændringer af ordningen, som i øjeblikket er under forberedelse, skriver statsrevisorerne i deres anmodning.
Dyre mål
Derudover peger statsrevisorerne på, at det skal undersøges, om ordningen er omkostningseffektiv. ESO har eksisteret siden 2006, og alene i perioden 2009 til 2015 er de politisk vedtagne energisparemål firedoblet. Det betyder ifølge Dansk Energi, at de lavest hængende frugter for længst er plukket, og at de samlede omkostninger for energiselskaberne, som både består af selve energisparetilskuddet samt rådgivning, dokumentation, kvalitetssikring og administration, er steget markant.
- Sparemålene er så høje nu, at det bliver dyrt at nå dem, og vi mener derfor, man skal tænke over, om det er det ambitionsniveau, man ønsker sig, siger Kamilla Thingvad.
Men hun understreger samtidig, at det er et politisk spørgsmål:
- Hvis politikerne på Christiansborg er enige om, at det er den opgave, der skal løses, så løser vi den.
Kendte free riders
Statsrevisorerne vil også have undersøgt, om ordningen giver tilskud til projekter, der ville være gennemført uanset hvad. Det er allerede afdækket i et vist omfang i evalueringerne af ESO fra 2012 og 2015, siger Kamilla Thingvad:
- Vi ved, at der er free riders, som søger og får ESO-midler til projekter, der alligevel ville være gennemført. Men de vil altid være der, når du laver den slags ordninger. Og evalueringerne konkluderer, at ordningen alt i alt giver et samfundsøkonomisk overskud, siger hun til dk-teknik.
Energispareordningen er en aftale mellem Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og landets el-, gas-, varme- og olieselskaber. ESO trådte i kraft i 2006, og skal sikre energibesparelser. Ordningen bliver administreret af energiselskaberne, der over tariffer finansierer en efterspørgsel efter energibesparelser.
Du kan læse anmodningen fra statsrevisorerne til Rigsrevisionen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
