- Energimærkerne lever slet ikke op til vores forventninger, og vi har konstateret, at flere af vores energimærker skulle laves om. Flere var direkte ubrugelige, da vi granskede indholdet og forslagene til energiforbedringstiltag nærmere. Det er penge lige ud i den blå luft, og samfundsøkonomisk er det virkelig kritisabelt, understreger centerchef for Center for Ejendomsdrift i Lejre Kommune, Christian Østeraas, over for fagmagasinet Teknik & Miljø.
Energimærkning af offentlige bygninger er lovpligtig, og formålet er at give et overblik over bygningernes varme- og elforbrug samt forslag til energibesparelser. Kommunerne skal selv sørge for at få udarbejdet energimærkerne, og køber typisk konsulentbistand hos et rådgivende firma, som har en eller flere energikonsulenter ansat.
Men ifølge flere kommunale ejendomschefer sjusker mange rådgivere med energimærkerne, eller også er de simpelthen bare ikke dygtige nok. Desuden lader det til, at den software, som nogle energikonsulenter bruger, ikke er tilpasset formålet. Den kombination giver energimærker, som er så fyldte med fejl, at kommunerne ikke kan bruge dem.
Sekretariatsleder i Energiforum Danmark, Dorte Nørregaard Larsen, bekræfter over for Teknik & Miljø, at mange af landets kommuner har problemer med fejlagtige energimærker.
- Kommunernes oplevelser er meget blandede, nogle kommuner bruger mærkerne aktivt, men vi oplever også, at rigtigt mange kommuner er utilfredse med energimærkerne, fordi der er mange fejl i dem. Det kan eksempelvis være forkerte tal og forbrugsoplysninger, som kommunerne slet ikke kan genkende, siger Dorte Nørregaard Larsen.
De første energimærker, som Lejre Kommune fik udarbejdet, var så fejlagtige, at kommunen måtte hyre et nyt rådgivningsfirma for at rydde op. Lejre Kommune har med baggrund i et konkret energimærke derfor klaget til Sekretariatet for Energieffektive Bygninger, SEEB. Klagen har nu været to et halvt år undervejs, og Lejre Kommune afventer stadig en afgørelse.
- Det er dybt chokerende. Lejre Kommune har igennem hele processen lagt vægt på, at mærkerne ikke skulle være 'hyldemærker', men mærker af en kvalitet, så kommunen kan bruge dem som baggrundsmateriale til at igangsætte tilbudsindhentning. Men det kan vi ikke, når mærkerne er fyldte med fejl, siger Christian Østeraas til Teknik & Miljø.
• Alle nyopførte bygninger skal energimærkes før ibrugtagning eller færdigmelding.
• Alle offentlige bygninger skal mærkes. Reglen har været i kraft for bygninger over 1.500 m2 siden 1. januar 2006. For mindre offentlige bygninger har der siden 1. juli 2009 været krav om energimærkning.
• Efter at en offentlig bygning over 60 m2 men under 250 m2 er energimærket første gang i henhold til disse regler, er der først krav om energimærkning igen, hvis bygningen skal sælges eller udlejes.
• En energimærkning er gyldig i enten 10 eller 7 år afhængig af besparelsespotentialet og for alle offentlige bygninger over 250 m2 gælder det derfor, at energimærkningen skal fornys, senest ved udløbet af denne periode.
• I offentlige bygninger skal energimærket opsættes, så det er synligt for brugerne af bygningen.
Artiklen er stillet til rådighed fra Teknik & Miljø, Kommunalteknisk Chefforenings blad.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
