dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Energirigtigt nybyggeri fyrer for fuglene

Danske bygningsejere går glip af store energibesparelser, fordi de ikke stiller præcise krav til, hvad bygninger skal kunne, når de først er opført
24. APR 2015 6.17

I USA er det flere steder et ufravigeligt krav, at bygherrer, rådgivere og entreprenører sikrer, at de stadigt mere komplekse systemer til ventilation, opvarmning, varmegenindvinding, køling og lysstyring fungerer korrekt, når et byggeri bliver taget i brug. Det skriver Ingeniøren.

Et amerikansk studie af 643 renoverede og nybyggede bygninger dokumenterer således, at energiforbruget, når man anvender denne såkaldte commissioning-metode, var 16 pct. lavere i renoverede bygninger og 13 pct. lavere i nybyggerier end i lignende byggerier, hvor der ikke blev anvendt commissioning.

Trods succesen i USA er metoden endnu ikke blevet bredt anvendt andre steder. Heller ikke i Danmark, hvor der ellers er stor opmærksomhed på energiforbruget i bygninger.

Mulighed for stor besparelse
Overføres de amerikanske tal til nybyggede danske erhvervsbygninger, ville man ellers kunne have sparet omkring 660.000 MWh årligt for erhvervsbygninger opført i årene 2011 til 2014.

Det viser en konservativ beregning, som Ingeniøren har udarbejdet med hjælp fra Statens Byggeforskningsinstitut. Energitabet svarer til det samlede energiforbrug i knap 4.400 husstande - eller det private forbrug minus transport i en by med godt 9.000 indbyggere.

Hvis metoden blev anvendt på andre typer byggerier og til renoveringer, ville besparelserne naturligvis blive endnu større.

Metoden kan indføres i Danmark
Og det er realistisk at regne med de samme besparelser som i USA, vurderer professor Per Heiselberg fra Strategisk Forskningscenter for Energineutralt Byggeri på Aalborg Universitet.

 - Hvis man bare fokuserer på bedre kontrol i forbindelse med idriftsætningen af bygningen, kan besparelsen let være i størrelsesordenen 16-17 pct. Og hvis man også tager efterfølgende tjek med, når bygningen er i drift, er potentialet endnu større, siger han til Ingeniøren.

Professorens vurdering understøttes blandt andet af en undersøgelse af effekterne af renovering, som rådgivningsvirksomheden Niras gennemførte for Energistyrelsen i 2013. Undersøgelsen konkluderede, at bygherrerne i gennemsnit kun fik realiseret halvdelen af den energibesparelse, som de havde regnet med og betalt dyrt for.

Herhjemme har flere rådgivere siden årtusindskiftet uden det store held presset på for at sælge commissioning til forskellige bygherrer, men de statslige bygherrer er nu ved at komme med på vognen. Københavns Universitet har siden 2011 brugt commissioning på 12 byggerier, og Bygningsstyrelsen har indført såkaldte perfomancetests på flere af deres nye byggerier.

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/energirigtigt-nybyggeri-fyrer-for-fuglene

GDPR