Fjernvarmebranche: Halvdelen af kraftvarmeværkerne kommer til at droppe el-produktion

Fremover vil mange kraftvarmeværker kun producere varme og droppe at producere el, lyder det fra branchens egen organisation. dk-teknik har talt med vicedirektør i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke, om de udfordringer, som de decentrale fjernvarmeværker står overfor.

Det grundbeløb, som de decentrale kraftvarmeværker modtager for at levere regulerkraft til elsystemet, når vindmøllerne ikke snurrer, forsvinder efter 2018. Den beslutning blev truffet allerede i 2004, fordi Folketinget ønskede, at kraftvarmeværkerne skulle over på markedsvilkår.

Grundbeløbet fungerer som et form for sikkerhedsnet for de decentrale kraftvarmeværker, således at hvis elprisen er lav, bliver værkernes indkomst suppleret op med grundbeløbet, så værkerne hele tiden er lige så godt økonomisk kørende som i 2004.

Januar 2019 er ikke længere langt ude i fremtiden, men modsat forventningen er elprisen i mellemtiden primært faldet. Hvad er det for en løsning, I mener, der skal på banen nu?

- Man vedtog den her ordning ud fra en forventning om, at elprisen ville stige. Dermed ville der ikke længere være behov for grundbeløbet fra 2019. Men det, som er sket er, at elprisen er faldet stort set lige siden, og det betyder, at afstanden op til det beløb de decentrale kraftvarmeværker tjente i 2004 er vokset gradvist, siger Kim Behnke, der er vicedirektør i Dansk Fjernvarme.

- Derfor skal politikerne for det første tage stilling til, om elsystemet kan undvære alle de her kraftvarmeværker. For selvom vi har bygget masser af vindkraft, så er der dage og nætter, hvor det ikke blæser, og der er det dejligt at have kraftvarmeværkerne. Så vi mangler, at man tager et politisk ansvar og regner på; hvor meget kraftvarme har Danmark brug for, når det ikke blæser, siger Kim Behnke.

 - Derudover er vi allerede klar over, at der ikke er behov for alle 460 decentrale kraftvarmeværker fremover. Det er måske kun halvdelen, der er brug for til at producere strøm, når det ikke blæser. Det er et kvalificeret skøn. Derfor mener vi, at resten skal have lov til at bygge deres værk om, så de kan bruge træpiller eller sætte en varmepumpe på. På den måde er de i stand til at levere fjernvarme til en konkurrencedygtig pris, siger Kim Behnke.

- Mange af værkerne er i dag tvunget til at køre på naturgas, og de har begrænsninger på, så de ikke må bygge noget andet. Derfor står de i en situation, hvor de skal levere varme, men taber penge på at levere el, og så er der ikke andre steder at hente pengene end ved at forhøje prisen på varme. Og det, synes vi, er uhensigtsmæssigt.

 - Der er vores bekymring, at man politisk ikke er opmærksom på, at tiden går. Og timeglasset tæller hurtigt ned i øjeblikket, for hvis de her værker skal nå at projektere og bygge noget, som skal være i drift januar 2019, så skal de snart træffe en beslutning.

De decentrale kraftvarmeværker står til at miste 2,54 mia. kr. fra 2019. Hvad er det for en plan, I har ventet på i omkring et år fra Energistyrelsen, som skal gøre det muligt at fastholde store og mindre kraftvarmeværker i Danmark?

- En plan for at de værker, som der ikke er brug for i elsystemet, skal have lov til at høre op med at være kraftvarmeværker og gå over til at være varmeværker i stedet for, og at de får mulighed for at vælge nogle andre brændsler end naturgassen.

Dansk Fjernvarme forudser, at en række kraftvarmeværker vil være nødsaget til at dreje nøglen om. Hvor mange kraftvarmeværker taler vi om?

- Ingen skal lukke helt, men omkring halvdelen vil lukke deres kraftvarmeproduktion. Værkerne vil bestå, men de vil gå fra at være et kraftvarmeværk til at være et varmeværk. Så motoren bliver skrottet, og så bygger man i stedet en kedel. Og så hører de op med at være en del af elsystemet, siger Kim Behnke.