dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Flertal i Dragør mod forslag om at droppe valgplakater

KORT NYT10. JUN 2024 7.20

DRAGØR: Et forslag om at droppe valgplakater i lygtepælene ved kommunalvalget næste år er blevet nedstemt af alle i kommunalbestyrelsen bortsat fra forslagsstilleren Flemming Blønd fra Sydamagerlisten, fremgår det af referatet fra det seneste byrådsmøde. 

Forslaget gik ud på at lave en skriftlig aftale de opstillingsberettigede partier og lister imellem, om ikke at ophænge plakater på offentlige arealer i valgkampsperioden 2025. I stedet mente forslagsstilleren, at plakater kunne bruges ved valgmøder og i afstemningslokaler. 

I indstillingen var argumenterne for forslaget, at valgplakater skæmmer bybilledet, og at det går ud over miljøet, dels når hver enkelt plakat i plast udleder 1,4 kg CO2, og dels ved at der brændes unødig benzin af, når plakater sættes op. I marts vedtog Horsens Byråd at droppe valgplakaterne ved KV25.

cwa

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.