Københavns Kommune ligger på en undergrund hvor grundvandet har det rigtigt skidt.
For 100 år siden valgte man at indpumpe søvand og grundvand helt ude fra Tystrup Bavelse-søerne, Søndersø, Lejre og en masse steder for at pumpe vandet til København og derefter sælge det til 19 omegnskommuner. Her kan man tale om en fingerplan.
Københavns Energi Vand (Hofor) sælger årligt 50 mio. kbm. vand, hvoraf halvdelen - 25 mio. kbm. - importeres fra bl.a. de omtalte kommuner. I Gladsaxe Kommune skal man tage stilling til, om Hofor fremover skal indhente over 1 mio kbm. grundvand fra Tingbjerg og Kildepladserne ved Kagså.
Lange gamle ledninger
Stort set hele denne vandmængde agtes pumpet ud af Gladsaxe Kommune, samtidig med at man regner med at 50 pct. af Gladsaxes vandforbrug kan skaffes af egne vandværker i Søborg og Bagsværd, vand der som i mange andre byområder indeholder miljøfremmede stoffer, som man enten må fortynde som i Rødovre eller kulfiltrere som i Hvidovre.
Spørgsmålet er, om vi vandforbrugere vil være med til, at grundvand skal renses, eller om vi vil acceptere, at vand hentes længere og længere væk med de ret store pumpeomkostninger og lækagetab. Det er ikke mange år siden at daværende Herlev-borgmester Kjeld Hansen (S) var talsmand for vand fra Skåne.
Men Nordvand får jo vand fra Sjælsø Vandværk i lange ledninger fra 1934 og 1957, så hvorfor ikke se på om Københavns vestegn kan få et tilsvarende langt vandrør fra en af de nyeetablerede kildepladser, der ikke ligger i Køge, Lejre eller de kommuner, der her nævnes som restriktive overfor Hofor.
Med nye forbrugerrepræsentanter i vandselskabernes bestyrelse bliver disse spørgsmål formentlig en del af debatten i bestyrelsesarbejdet, ligesom kommunerne i et valgår vil blive afæsket løfter om, at man i højere grad end før holder på sit eget grundvand.
En hån mod det rene grundvand
Grundvand kender som bekendt ikke kommunegrænser, så hvad er egentligt problemet? Hvilket forsyningsselskab der skal tjene penge på at levere drikkevand og til hvilke kunder? og ikke mindst til hvilken pris.
Hofor optræder jo som (et fordyrende) grossistled i et mellemsalg af grundvand. Mellemhandlet vand fra Sjælsø vandværk koster kr 3,25 pr m3 (jvnf. Forsyningssekretariatet) hvorimod mellemhandlet vand fra Hofor ikke er underkastet Forsyningssekretariatets prisstop tilsyn.
Vandforbrugerne ønsker bedre og billigere drikkevand og distribution. Drikkevandet skal være renere end sidste år og renere end i Køge, dvs uden salmonella. Drikkevandet skal koste mindst muligt i pumpeudgifter.
Drikkevandsdistributionen skal være indrettet således at der ikke tabes mere end
højst 4 pct. i lækagetab, da dette lækagetab er en hån mod det rene grundvand.
Aldrig har drikkevand kostet så meget som nu.
Torben Sønnichsen, cand. scient., miljøkonsulent og miljøentreprenør
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
