Esben Munk Sørensen er landinspektør og forsker ved institut for planlægning på Aalborg Universitet. dk-teknik har interviewet ham om sagen i Odense, hvor by- og kulturforvaltningen i foråret kunne konstatere, at kommunen har forsømt at udarbejde lokalplaner i forbindelse med opførelsen af en bro og udbygningen af to store veje. Derfor er kommunen nu i gang med en retlig lovliggørelse af de allerede opførte anlæg.
Kan du forstå, der i forvaltningen har været en misforstået opfattelse af, hvornår de her sager kræver lokalplaner?
- Ja, i høj grad. I praksis lever vejsektorlovgivningen og plansystemerne ofte adskilte liv. Vejsektoren er et samspil mellem kommuner og stat, som begge er vejmyndigheder. Staten er den godkendende myndighed. Denne sektor består især af vejingeniører og fokus her er især på de budgettunge drifts- og anlægsprocesser.
- Planlæggerne er typisk arkitekter og tilsvarende og har fokus på sammenhænge i den fysiske planlægning, og det er ikke altid, at denne tankegang smitter af på stærke sektorer som vejsektoren. Derfor kan jeg sagtens forestille mig, at forvaltningen i de her sager kan overse lokalplanpligten. Det vidner kun om, at der er en silotankegang i dele af den offentlige sektor, hvor man ikke i det fornødne omfang har tradition for at tænke tværgående.
- I de konkrete tilfælde handler det om (jf. ekstern rapport fra advokatfirmaet Bech-Bruun, red.), at det i overgangen mellem offentlige veje – statsveje og kommuneveje – og private boligområder, centerområder, fordelingsveje, stisystemer osv. ikke altid er nok at udpege ændringerne i kommuneplanen – der er også lokalplanpligt. For mens kommuneplanen ikke har direkte konsekvenser for ejerne af fast ejendom, så har lokalplanen det, og derfor har kommunen pligt til at udarbejde og sende en lokalplan i offentlig høring, når der er tale om vejanlæg nær byer og bymæssig bebyggelse, der har direkte konsekvenser for ejerne af fast ejendom.
Formoder du, den her fejl har fundet sted i andre kommuner?
- Det tør jeg ikke udtale mig om, men jeg kunne antage, at man ville kunne finde tilsvarende tilfælde i andre kommuner.
Risikerer kommunen, at de manglende lokalplaner fører til erstatningssager?
- Det at borgerne ikke har haft mulighed for at kommentere en lokalplan kan ikke i sig selv begrunde erstatning, mener jeg. Det kræver, at borgerne på anden vis har haft et tab på grund af omlægningen eller opførelsen af vejanlæggene, og så er det typisk reguleret i anden lovgivning. For eksempel hvis der er tale om en vejudvidelse, så finder den sted, når den er godkendt efter vejloven.
Er det set med kommunens briller en formildende omstændighed, at der har været lavet kommuneplantillæg og VVM-redegørelser i sagerne, hvoraf det har fremgået, hvad der skullle ske?
- Ja, bestemt. Der har både været en offentlighedsproces i forbindelse med kommuneplanarbejdet og VVM-proceduren, der detaljeret redegør for de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med anlæggene. Så man kan ikke sige, at fordi der ikke har været lokalplaner, så har der ikke været demokrati eller naboorientering.
Så alt i alt?
- Skal der meget gode og konkrete argumenter til for at kræve erstatning som følge af manglende udarbejdelse af lokalplanerne.
I sidste uge startede en otte ugers høringsperiode af den lokalplan, der beskriver forlængelsen af Munkebjergvej, som løber ud i den fynske motorvej. Den forlængede del af Munkebjergvej blev åbnet sidste efterår.
Senere i år følger samme procedure for Landbrugsvej, der egentlig deler lokalplan med Munkebjergvej, men som får egen høringsproces. Landbrugsvej blev lukket i 2014 med en støjvold mod Munkebjergvej. Lukningen af Landbrugsvej er i strid med en lokalplan fra 1983.
Ligeledes skal lokalplanen til Odins Bro sendes i høring senere i år. Broen blev åbnet i 2014, er Nordeuropas største svingbro og har kostet et trecifret millionbeløb at opføre.
Endelig skal der laves og vedtages en lokalplan for forlængelsen af Niels Bohrs Allé, der er et gammelt vejanlæg, som er blevet udvidet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
