ASSENS / KØBENHAVN: Det seneste års rekordstore regnmængder og efterfølgende oversvømmelser får kreativiteten til at blomstre i kommunerne, især fordi de vandmættede jorde og problemer med oversvømmelser af veje og huse formentlig bliver hyppigere i fremtiden og stiller store krav til vores håndtering af regnvandet.
Derfor arbejder mange byer på massive udvidelser af deres kloakker, så de kan rumme de stigende regnmængder. I Assens har man allerede gravet størstedelen af kommunens kloakker op for milliarder i klimaets navn, skriver Fyens.dk.
Kommunen vedtog for seks år siden en spildevandsplan, og i dag er man færdig med at separatkloakere omkring 90 procent af kommunen ifølge Assens Forsyning. De resterende 1.500 ejendomme er færdige inden 2030.
Planen lagde bl.a. også op til en ændret struktur for spildevand i kommunen, så rensning blev centraliseret på et nyt renseanlæg ved Assens By. Samtidig skulle der gennemføres separatkloakering flere steder.
Ifølge Fyens.dk har arbejdet i meget runde tal kostet mellem 1,5 og 2 milliarder kroner.
Mens man således er langt i Assens, vedtog byrådet i Hillerød for blot få måneder siden, at separatkloakering bliver obligatorisk i kommunen. Hidtil har det været frivilligt, om man ville separatkloakere, men der er for få, der har valgt at gøre det.
Pilehegn mod oversvømmelser
Kun at tænke i udvidelse af kloaknet hører dog fortiden til, mener man i København, hvor kommunen i samarbejde med bl.a. Københavns Universitet og flere boligforeninger har udviklet en grøn klimaskærm til at håndtere stigende mængder regnvand.
Den første udgave af klimaskærmen er opsat ved en boligforening i Valby og består af et tre meter højt pilehegn, som udover at dæmpe støj fra en nærliggende vej også håndterer tagvand fra en tre-etagers nabobygning.
Denne løsning kræver dog, at mange tusinde ejendomme i en by som fx København får etableret lokale systemer.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.