
FREDENSBORG: Der skal mere liv og aktivitet til Nivå Bymidte, lyder det fra Fredensborg Kommune, som nu har afsat 450 mio. kr. til en ambitiøs udvikling af bymidten.
Visionen er at skabe bedre sammenhæng mellem byfunktioner, infrastruktur og byrum, og derigennem udnytte Nivås potentialer som by - med bl.a. nærheden til Øresund og placeringen mellem skov og ådal samt en historie som teglværksby.
Med et 'Generationernes Hus' er det visionen at samle ny skole, kulturhus, plejecenter og evt. svømmehal og andre funktioner i Nivå Bymidte.
Borgerinddragelse på planen
I første omgang skal der udarbejdes en strategisk udviklingsplan for bymidten. Processen for planen baseres på en omfattende samskabelse mellem arkitekter, byplanlæggere og andre fagfolk og borgerne i Nivå.
Lars Simonsen (R), der er formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, hæfter sig ved den omfattende borgerinddragelse, der står centralt i præmisserne for udviklingsplanen:
- Vi taler om et projekt, som vedrører alle borgere i Nivå - herunder også mange foreninger og forretningsdrivende. Det er derfor afgørende, at vi får så mange ønsker og hensyn som muligt med i processen, så vi i byrådet kan vedtage en udviklingsplan på et solidt fundament af lokal opbakning.
Den 22. august 2017 var der borgermøde i Nivå Centret om planerne for udviklingen af byen. Med et fremmøde på ca. 500 borgere blev alle hidtidige rekorder for borgermøder i kommunen overgået.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.