
HVIDOVRE: Når kommuner skal håndhæve reglerne om beboelse i kolonihavebebyggelser, støder de nu på de nye GDPR-regler, fremgår det af en sagsfremstilling fra bygge- og planudvalget i Hvidovre. Og det betyder en udfordring med af løfte bevisbyrden for, i hvor stort omfang kolonihavehusene bliver brugt i vinterhalvåret.
En række kommuner oplever, at det grundet GDPR ikke er muligt at få en oversigt med navne og adresser på kolonister på lejet grund. Og administrationen i Hvidovre er ved at undersøge, hvilke paragraffer i Planloven og/eller CPR-loven, der kunne komme på tale at ændre.
Drone-kontrol
Hvidovre er med i et fagligt netværk, der netop drejer sig om håndhævelse af ulovlig anvendelse og byggeri i kolonihaver. På møderne er der ofte 25-30 deltagere med repræsentation fra kommuner i hele landet.
Netværket vil nu gå til Erhvervsstyrelsen og eventuelt også til Indenrigsministeriet om udfordringen med ulovlig anvendelse af kolonihavehusene til helårsbolig.
I Hvidovre får forvaltningen hvert forår overfløjet kolonihaverne i Præstemosen med drone for at opmåle bygningernes størrelse og afstand til skel. Ved at sammenligne foregående års bygninger er det muligt at udtrække kort over nyt byggeri.
I 2020 blev nye bygninger eller bygninger under opførelse prioriteret. Administrationen har kontrolopmålt syv nyere kolonihavehuse og fundet ulovlige forhold på fem.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.