Aalborg Kommune er for første gang siden 2011 ikke repræsenteret på boligministeriets såkaldte ghettoliste, og det glæder borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S). Han bryder sig slet ikke om listen, som efter hans mening hænger områder og folk ud.
- Det er rigtig positivt, at Aalborg ikke længere har områder, der er på ghettolisten. Vi kan se, at de investeringer og indsatser, vi har sat i gang, har haft en helt klar effekt. Vi slipper fri af en stigmatisering og stempling af nogle af de boligområder, vi har, siger han.
De to aalborgensiske boligområder Sebbersundvej og Løvvangen var begge på listen sidste år, men er nu røget af.
Den bedste julegave
Hos boligforeningen Vanggården, som har arbejdet målrettet for at få Sebbersundvej af listen, beskriver formand Laila Thomsen torsdagens nyhed som 'den bedste julegave'.
- Jeg blev simpelthen så glad. Jeg kunne mærke, hvordan det boblede, fordi det er en afdeling, vi har arbejdet rigtig meget med, siger hun.
I boligområdet har der været mange personer på overførselsindkomst. Det har man nu gjort noget ved.
- Når vi får nye beboere ind, stiller vi et krav om, at den ene har en lønindtægt. Det kan godt have flyttet nogle procenter, siger Laila Thomsen.
Bedre boliger og lys
Foruden de to Aalborg-områder er Præstebakken/Syrenparken i Esbjerg og Stærevej i København røget af listen. Den tæller stadig 25 boligområder, heriblandt Mjølnerparken, som har været på listen hvert år, siden den blev oprettet i 2010. Her er man heller ikke glade for ghetto-stemplet.
- Vi er ikke stolte af at stå på ghettolisten. Folk vil generelt af med det blakkede ry, vi har haft. Vores mål er, at vi er ude af ghettolisten om fem år. Det er ambitiøst, men jeg mener, det er realistisk, siger beboerformand Søren Dalsgaard.
Metoden til det hedder større og mere tidssvarende lejligheder, bedre belysning og en handelsgade gennem området.
Renovering i Vollsmose
Også Vollsmose ved Odense har stået på listen i samtlige år. Her skal der bygges nyt de kommende år, og lejlighederne skal renoveres. Det fortæller Søren Damgaard, der er formand for Samarbejdsrådet i Vollsmose.
- Lejlighederne er bygget i 60'erne. De trænger til en opgradering. Jeg står selv og bukker mig om morgenen, når jeg skal barberes. Spejlet hænger 20 centimeter for lavt, fordi folk var lavere den gang, siger han.
I Vollsmose flytter folk ind, når de ikke har særlig mange penge på kontoen, fortæller han.
- Området fungerer som en udviklingsmotor. Når folk kommer på fode, flytter de igen. Vi håber, at folk vil blive boende, når de får et job, og at vi kan lokke nogle herud, som allerede har et arbejde, siger han.
Færre uden job
51 pct. er uden job i Vollsmose. I Mjølnerparken gælder det næsten 44 pct. For få år siden var andelen dog væsentlig højere, fortæller Søren Dalsgaard.
- Vi er også blevet mere blandede. Flere med dansk baggrund er flyttet hertil. Man er ikke per definition en bedre beboer, fordi man er dansk. Men det er et af de parametre, der bliver målt på, siger han.
Ritzau/ak
Læs mere om årets liste her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
