Håndfodring bevarede strandtudse

RANDERS: En næsten uddød strandtudse springer igen glad rundt i Randers og kvækker sammen med en masse andre sjældne padder. De er synlige beviser på, at det kan betale sig at grave nye vandhuller og håndfodre små haletudser for at bevare den biologiske mangfoldighed, lyder det fra  kommunen.

I Randers Kommune var man længe overbevist om, at den lille strandtudse var uddød. Ved et tilfælde opdagede én af kommunens konsulenter den lille fætter med den gule karakteristiske stribe på ryggen i et vandhul i Gassum Grusgrav for et par år siden. Fundet vakte stor glæde og overraskelse, og det blev optakten til et treårigt forsøg, der har resulteret i, at strandtudsen ikke kun bor og yngler i Gassum, men også i Sødring ved Udbyhøj.

- Det er dejligt igen at opleve, hvordan de små tudser boltrer sig i og omkring vandhullerne. De er det synlige bevis på, at vores forsøg er lykkedes til fulde, fortæller biolog Lars Sandberg.

Håndfodrede haletudser
I foråret 2010 søgte Randers Kommune Naturstyrelsen om tilladelse til at indsamle æg fra strandtudserne. Æggene blev opbevaret i et bassin hjemme hos konsulenten, der havde opdaget tudserne. Da æggene klækkede og blev til små haletudser, blev de fodrede, indtil de nåede det endelige tudsestadie, hvor de kunne flytte hjemmefra og bosætte sig i vandhullerne i Gassum og Sødring. Vandhullerne havde Randers Kommune sørget for var klar til at modtage tudserne ved at grave eksisterende vandhuller dybere og lave nye huller:

- Vi har oplevet stor velvilje fra de private lodsejere i projektet. De har givet tilladelse til, at vi har lavet nye vandhuller og oprenset eksisterende huller, så tudsernes leveområder er blevet optimale, siger Lars Sandberg.

Udover det øgede antal strandtudser har projektet også øget antallet af andre sjældne og fredede padder som løgfrøen, stor vandsalamander og den spidssnudede frø:

Når vi går i gang med at forbedre leveforholdene for én dyreart, har det en afsmittende effekt på andre dyr, som får nye muligheder for at yngle og formere sig, forklarer Lars Sandberg.

Dovne padder
Udover at rense tilgroede vandhuller for dunhammere og tagrør etablerer kommunen også nye vandhuller med kort afstand til hinanden. Det sker, ifølge Lars Sandberg, fordi strandtudserne er dovne dyr, der kun gider flytte sig 500 meter ad gangen. De mange vandhuller giver tudserne mulighed for at hoppe rundt på større områder og formere sig, og det øgede antal tudser giver bestanden større chance for at overleve, når klimaet byder på hård frost eller tørre somre.

Som en del af projektet har kommunen planer om at grave yderligere 10 vandhuller i Gassum og 20 vandhuller i Sødring:

Grusgraven i Gassum er i forbindelse med projektet blevet åbnet for offentligheden. Lodsejeren har sat køer til at afgræsse det grønne område, som kommunen har hegnet ind. Der er desuden sat borde og bænke op, og mange børnehaver og dagplejere bruger vandhullerne til at kigge på padder og fiske efter vandinsekter.

Strandtudsen er lille og tætbygget og kan blive op til otte centimeter lang. Den lever ved vandhuller, der ofte tørrer ud om sommeren.

Tudsen er fredet og beskyttet efter EU´s habitatdirektiv. Det vil sige, den ikke må fanges, slås ihjel eller forstyrres, og dens levesteder må ikke ødelægges. Alle kommuner har en forpligtigelse til at forbedre levevilkårene for de arter, der er omfattet af habitatdirektivet.

Randers Kommune har gennem de seneste fem år restaureret og nyetableret cirka 45 vandhuller for at forbedre livsbetingelserne for en lang række trængte padder. I år har kommunen modtaget støtte fra Grøn Vækst midlerne i Region Midtjylland til at lave 30 nye vandhuller.

I Randers Kommune findes der cirka 1500 vandhuller. Kommunen overvåger 100 vandhuller om året for at holde øje med og registrere dyre- og plantelivet i Randers Kommune.