Det skal give nedbringe CO2-udslippet. Men ind til videre har det kun oparbejdet kritik.
Fra 31. marts 2014 kl. 7 kan kommunerne søge om at få del i en pulje på 20 MW til opsætning af solceller. Det sker med en ny bekendtgørelse, hvor kommunerne - ved at få del i puljen - får dispensation fra selskabsgørelse, når de opsætter solceller.
Når puljen er brugt, eller hvis kommunen ikke får søgt i tide, skal kommunerne i stedet registrere solcelleanlæg som energiselskab. Og det får nu Varde Kommune op ad stolen. Her mener formanden for Plan- og Teknikuvalget, at bekendtgørelsen spænder ben for kommunerne,
- Den nye forordning er alt for bureaukratisk, fordi mange kommuner vil være nødt til at registrere og udskille deres solcelleanlæg som et energiselskab. Alene bureaukratiet omkring den registrering vil bremse opsætningen af nye solcelleanlæg i kommunerne. Klimaet bliver den store taber, siger Preben Friis-Hauge (V).
Økonomiske hindringer
Hos KL opfordrer man kommunerne til at ansøge med hensyn til hinanden og dermed kun søger om de MW, som svarer til den enkelte kommunes reelle behov. Dog mener KL, at kommunerne får opstillet ringere modregningsregler for at sætte solceller op, end staten og regionerne får.
I Varde går kritikken dog ikke kun på selve arbejdet med at oprette et energiselskab, hvis kommunerne ikke får del i puljen. Friis-Hauge mener, at staten undergraver idéen bag at sætte solceller op i kommunerne, fordi staten tager mellem 40 og 60 pct. i afgift for eventuelle besparelser i de kommunale elregninger.
- Staten underminerer simpelthen ideen bag solenergi for kommunerne. Når vi som kommune investerer i solceller og dermed i ren og klimavenlig energi, så bør vi selvfølgelig også have det investeringsafkast i form af billigere energi, som solcellerne skaber. Ellers forsvinder guleroden jo fuldstændig for kommunerne. Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at ministeriet vender skråen og overvejer, om ikke der kan findes en bedre måde at understøtte den grønne omstilling i kommunerne, siger han.
hns
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.