Helsingørs borgmester i kritik af Miljøministeriet: "Vi sendes hele tiden ud på den meget tynde is"

HELSINGØR: Sagen om PFAS-forureningen fra teflon-virksomheden Accoat er gået ind i en ny fase, efter at regionsrådet i Region Hovedstaden i sidste uge besluttede, at 200 borgere og ansatte i Kvistgård vil få tilbuddet om at blive undersøgt for PFAS som følge af røgen fra virksomheden.

Nu kommer borgmester Benedikte Kiær (K) med kritik af Miljøministeriet og ikke mindst af, at kommunen står som den "kompetente miljømyndighed" i denne type sager, skriver Sjællandske Nyheder. 

- Vi sendes hele tiden ud på den meget tynde is, når en styrelse med 800 mand ansat, med den ypperste ekspertise i landet, og en styrelse, der også har adgang til universiteter og forskere, beder en kommune med en miljøafdeling på ni medarbejdere om at være lead på det, når der er fundet PFAS i fugleæg, siger hun.

Fordi der endnu ikke er fastsat nationale grænseværdier for PFAS i skorstensrøg, har Helsingør Kommune stået med ansvaret for at sætte en grænseværdi for Accoat. Benedikte Kiær mener, at Miljøministeriet har foretaget en "opgaveglidning" til kommunen. Ifølge hende har kommunen ikke fået den ønskede hjælp fra ministeriet. Hun påpeger, at der var "masser af ministre og embedsmænd på Nordic Waste. Men ikke her. Hvorfor er de ikke ude at tale med borgerne i Kvistgård?".

Det er kommunens ansvar

Miljøminister Magnus Heunicke (S) er dog uforstående overfor kritikken. Til Sjællandske Nyheder forklarer han, at det er kommunen, der er myndighed, og at Miljøministeriet går ind og hjælper med de generelle retningslinjer. Ministeren forstår dog godt ønsket om at få nationale grænseværdier.

- Det vil helt klart være nemmere for kommunen at varetage opgaven som miljømyndighed, hvis der var nationale grænseværdier. Det er jeg fuldt ud bevidst om. Mens vi er i gang med det, rådgiver Miljøstyrelsen kommunen. Det var det, jeg aftalte med borgmesteren, siger han, og forklarer videre:

- Jeg har haft møder med kommunen og tilkendegivet, at Miljøstyrelsen i udstrakt grad skal rådgive og hjælpe kommunen. Det er en svær situation at stå i, og jeg ved ikke, hvorfor sådan en virksomhed har ligget i så lang tid i et beboelsesområde. Det er kommunens eget ansvar. Men vi skal hjælpe kommunen så meget som muligt, siger han.

SRS