
De fem såkaldte atomkommuner kunne i sidste uge ånde lettet op for en stund: Folketinget har lagt planen om et slutdepot på is og vil nu arbejde for et mellemlager til det danske atomskrot. Dermed er banen kridtet op til endnu en placeringskrig - nu bare mellem alle kommunerne - med radioaktivt affald som sorteper. Det skriver Ingeniøren.
De fem atomkommuner blev nemlig udvalgt på baggrund af en række geologiske hensyn. Men alle disse kriterier er kastet op i luften på ny, fordi et mellemlager er meget mindre afhængigt af den omkringliggende natur. Sammen med Dansk Dekommissionering har Geus for nyligt leveret en rapport, der undersøger muligheden for et mellemlager i Danmark. Heri kommer de to myndigheder med flere bud på kriterier, der kan ligge grund for jagten på den rette byggegrund.
Rapporten anbefaler som det første, at et mellemlager bygges væk fra de såkaldte områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder), der huser størstedelen af Danmarks grundvand. Dertil kommer de særlige naturområder, der er beskyttet af Europæisk lov. Natura2000-områderne skal beskytte sjælden natur og truede dyr. Samtidigt kan det give mening at placere atomaffaldet sammen med anden industri, som forurener meget.
Læs hele historien om jagten på en ny placering for mellemlageret hos Ingeniøren
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.