Hvis lillebror får, vil storebror også have...

ASSENS: Assens Kommune er en fusion af seks tidligere vestfynske kommuner. Siden kommunalreformen én samlet vestfynsk kommune med seks centerbyer, der hver især var vant til at have deres eget rådhus, egen skole, eget erhvervsliv og egne politikere.

Hvordan kan en kommune som Assens lykkes med at gøre borgerne til borgere 'i hele kommunen', så de ikke kun forholder sig til det nære lokaldemokrati i Tommerup, Hårby eller Aarup? Det studerede jeg nærmere, da jeg tirsdag i påsken tog til Assens på min demokrati-rundtur.

Kommunens politikere søger at samle de tidligere seks kommuner med en samlet strategi for den nye storkommune.De har vedtaget en kommuneplan, som klart uddeler de forskellige opgaver til hver af centerbyerne.

Assens, kommunens største by, er kommunens politiske centrum med rådhus, kommunal administration, borgmesterkæde og byrådsmøder. Vissenbjerg er kommunens erhvervscenter - praktisk, for det er tæt ved motorvejen. Glamsbjerg, som ligger centralt i kommunen, er kommunens ungdoms- og uddannelsesby. Her har kommunen samlet ungdomsuddannelserne, og her arbejder de på at etablere et ungdomshus, hvor unge kan mødes i deres fritid og hænge ud, øve musik osv.

Dialogen spirer
Kommunen arbejder med andre ord ihærdigt for at samle kommunen og give Assens-borgerne en oplevelse at være borger i én samlet Assens Kommune.

Virker det? Mit korte svar vil lyde: På nogle måder rigtigt godt, på andre måder mindre godt. Tag for eksempel uddannelsesbyen Glamsbjerg. Den er efter sigende blevet så populær, at også elever i de lavere klassetrin nu har lyst til at gå på skolen i Glamsbjerg i stedet for på deres lokale skole.

Og uddannelsesbyen har fået de unge op af stolene, så de nu selv er engagerede og arbejder aktivt for at få så stor indflydelse som muligt på deres kommende ungdomshus.

På den måde spirer dialogen mellem lokalpolitikerne og i hvert fald nogle af kommunens unge - en gruppe, som vi ved, desværre stemmer mindre end andre vælgergrupper. Men det er også sikkert, at modellen med at splitte kommunen op udfordrer politikerne.

Mere end fem år?
Hvis én centerby får 500.000 kr. til at renovere en skole eller indrette ungdomshus, får det rask væk en anden centerby til at kræve penge til bedre vejføring eller et nyt erhvervscenter. Hvis lillebror får, vil storebror også have...

Modellen kræver af politikerne, at de er fuldstændigt klare i spyttet om, hvem der får penge til hvad, og hvorfor det er til gavn for den samlede kommune. Og de skal være skarpe i deres hukommelse med fakta, så de kan minde om, hvilken centerby der sidst fik penge og til hvad.

Assens er på vej, men ikke i mål. Som en af deltagerne på demokrativærkstedet formulerede det, har borgerne i kommunen nok en tendens til først og fremmest at være borgere i deres nære lokalsamfund og derudover være brugere af storkommunens velfærdsydelser. De fleste kommer først og fremmest op af sofaen, hvis politikerne barsler med at lukke deres lokale skole rundt om hjørnet eller placere vindmøller i deres baghave. Det kniber mere med at få borgerne til at engagere sig i kommunens samlede udvikling som f.eks. hvad det får af konsekvenser på længere sigt, hvis politikerne vedtager ændringer i kommunens budget.

Måske skal der mere tid til end de fem år, der er gået siden kommunalreformen?

Tak for gæstfriheden både i kommunen, i virksomheden Plum og tak til alle jer, der deltog på demokrativærkstedet. Det var en spændende og lærerig debat.

Økonomi- og Indenrigsministerens særlige udsending Marianne Thyrring