Der er ærgrelse at spore hos Danske Beredskaber over den nye beredskabsaftale. Danske Beredskaber repræsenterer det kommunale beredskab - hovedsageligt brandvæsenet - men de fylder meget lidt i aftalen, der primært har fokus på det statslige beredskab.
Formand Jarl Vagn Hansen mener, at beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) forpasser en stor mulighed for at lave en sammenhængende aftale.
- Det er ærgerligt, der ikke sker noget på det kommunale område overhovedet. Det må jeg være ærlig at sige, siger han.
Aftalen er blevet præsenteret onsdag morgen, og der afsættes i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026, eksempelvis til et løft af Beredskabsstyrelsen, som er det statslige beredskab.
I en pressemeddelelse reagerer KL nu også på aftalen og understreger, at næste skridt må være et markant løft af de kommunale beredskaber.
- Nu har Folketinget taget første skridt til at styrke det danske beredskab. Næste skridt må være et markant løft af de kommunale beredskaber. For de står forrest i alle udrykninger og får kun assistance fra Beredskabsstyrelsen i ganske få tilfælde, siger Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL's Klima- og Miljøudvalg.
Frygter udfald ved økonomiforhandlinger
Det er ikke sådan, at det kommunale beredskab slet ikke nævnes. Der står i aftalen, at der skal være mere uniformeret personale, som kan assistere det kommunale beredskab. Eksempelvis ved voldsomme vejrrelaterede hændelser. Men det er ikke noget, der begejstrer Jarl Vagn Hansen.
- Det er svært at sige, hvad det kommer til at betyde i praksis. En større muskel er godt, også for Beredskabsstyrelsen. Der er bare ikke nogen, der har spurgt os, hvad der har været behov for, siger han.
Det indeholder beredskabsaftalen
Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033. Her er nogle af initiativerne:
- Mere uniformeret personel. Dermed kan Beredskabsstyrelsen blandt andet bedre assistere kommunale beredskaber ved "komplekse og voldsomme vejrhændelser".
- Akutte udfordringer. Beredskabsstyrelsens bygninger og faciliteter skal udbedres "på kort sigt".
- Investering i specialiseret klimamateriel: Det skal assistere de kommunale beredskaber ved voldsomme vejrhændelser.
- Værnepligtige. Der skal tilføres yderligere 50 værnepligtige på beredskabsområdet fra 2027.
- Ekspertberedskaber. De kemiske og nukleare ekspertberedskaber skal styrkes.
- Flere øvelser. Der skal afholdes flere tværgående øvelser, som modsvarer "det komplekse trussels- og risikobillede". Eksempelvis mod voldsomme vejrhændelser og samt hybride angreb.
- Ventetiden på lederuddannelser til at blive indsatsledere og holdledere skal nedbringes.
- Oprettelse af erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse. Der skal forberedes en oprettelse af en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse.
- Styrket kommunikation. Den borgerrettede beredskabs- og krisekommunikation skal styrkes. Via kampagner og kurser.
- Bedre rådgivning: Rådgivning af kommuner, myndigheder og virksomheder skal opprioriteres.
- Cybersikkerhed. Den strategiske indsats for at styrke cybersikkerheden skal løftes. Indsatsen rettes mod borgere, virksomheder og myndigheder.
Kilde: Aftale om beredskabsområdet 2025-2026.
Det kommunale beredskabs fremtidige vilkår bliver en del af forhandlingerne om kommunernes økonomi senere på året. Og her er Jarl Vagn Hansen bekymret for, at der ikke er særlig mange penge til det kommunale beredskab.
- Jeg kan godt frygte, at der ikke er noget som helst til noget som helst, siger han og henviser til, at der her vil være et stort pres for at prioritere pengene til borgernær velfærd.
Ordførere bakker op
Jarl Vagn Hansen møder i en vis udstrækning opbakning fra flere ordførere på Christiansborg, heriblandt Danmarksdemokraternes Lise Bech, der ellers er med i den nye beredskabsaftale.
- Vi kunne godt have tænkt os, at der var kigget lidt mere på det kommunale beredskab, siger Lise Bech ved præsentationen af aftalen onsdag.
Hun påpeger dog, at partierne er "kommet et stykke ad vejen". Fra SF's beredskabsordfører, Anne Valentina Berthelsen, lyder det, at aftalen "tager de første skridt". Men hun savner også fokus på det kommunale beredskab.
- Kommunerne har behov for flere penge til at håndtere deres beredskab. Henvisningen har været, at det er noget, der ligger i økonomiforhandlingerne, og så håber vi selvfølgelig, at regeringen kommer til at prioritere det til økonomiforhandlingerne, siger hun.
Jarl Vagn Hansen ser da enkelte lyspunkter. Eksempelvis skal der ifølge aftalen laves "forberedelser" til en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse. Men han mener, at det burde være relativt enkelt at få sådan en etableret. Der er ikke behov for de store forberedelser:
- Det burde ligge til højrebenet. Lad os nu lade være med at opfinde de voldsomt dybe tallerkener, siger han.
/ritzau/lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
