dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Rasmus Baaner, Polfoto

Kommuner bremser grønt industrisamarbejde

Kommunerne fodrer alt for ofte deres forbrændingsanlæg med erhvervsaffald, der kunne have været genanvendt
30. OKT 2014 5.50

Kommunerne sætter alt for høje krav til sorteringen af affald, fordi de har en økonomisk interesse i at vurdere, at affaldet ikke er sorteret godt nok og derfor skal brændes af på kommunens eget forbrændingsanlæg. Det kan sætte en kæp i hjulet for udviklingen af fremtidige industriellmbioser, hvor virksomheders restprodukter bliver udvekslet til fordele for både virksomheder og miljø, skriver Ugebrevet A4.

Kritikken kommer fra Dansk Industri, der kalder reglerne for kommunernes affaldshåndtering på erhvervsområdet for uklare.

- På den ene side kan kommunerne tjene penge på at brænde affald af i deres forbrændingsselskaber. På den anden side har de samtidig en miljøforpligtelse til at genbruge og genanvende. Det er en uheldig dobbeltinteresse, siger Svend-Erik Jepsen, chefkonsulent i Dansk Industri, til Ugebrevet A4.

Som ugebrevet tidligere har beskrevet, er en grøn revolution ved at vinde indpas i det danske erhvervsliv. Såkaldte industrielle symbioser, hvor virksomheder går sammen og udveksler restprodukter til økonomisk gavn for begge parter samt miljøet, vil efter alt at dømme begynde at spire herhjemme de kommende år.

Billigere og mere miljøvenligt
Eksempelvis kan en virksomhed sælge overskydende plastmateriale til en anden virksomhed og hermed tjene penge på et restprodukt, det ellers ville koste penge at skille sig af med.Modtagervirksomheden sparer omvendt penge, da materialet ikke er jomfrueligt og derfor billigere.

Hvis de industrielle symbioser for alvor skal vinde indpas, kræver det, at kommunerne gør op med deres måde at tænke affald på, mener DI.

- Vi er sikre på, at det vil fremme symbiosetankegangen, hvis kommunernes anvisningsret blev fjernet, fordi vi kan se, at kommuner uden deres eget forbrændingsanlæg er bedre til at genbruge deres affald, siger Svend-Erik Jepsen og henviser til en rapport fra Finansministeriet fra 2010.

Kritik af kommunnerne
I Miljøstyrelsen bekræfter man, at flere virksomheder brokker sig over kommunernes praksis.

- Vi har fået en række henvendelser fra virksomheder, som oplever, at kommunernes klassificering - især af blandet affald som uegnet til genanvendelse - gør det svært for dem at få afsat deres affald til genanvendelse, skriver Niels Bukholt, funktionsleder i Jord & Affald i Miljøstyrelsen til Ugebrevet A4.

I Danmarks Naturfredningsforening påpeger miljøpolitisk seniorrådgiver Christian Poll, at der generelt er overkapacitet i kommunernes forbrændingsanlæg.

Det betyder grundlæggende, at der er blevet bygget for mange og for store anlæg i forhold til den mængde affald, der kan sendes til forbrænding. Og hvis anlæggenes ovne skal have noget at spise, skal der noget affald til, pointerer han.

- Derfor er der en kamp om affaldet og en vis modvilje mod genanvendelse i kommunerne. Det gælder især i de kommuner, der er medejere af forbrændingsanlæg,  siger Christian Poll.

KL: fejlen ligger hos virksomhederne
I KL afviser man beskyldningerne for at lade økonomiske interesser være styrende og brænde affald af, som kunne have været genanvendt. Det kan godt være, der ryger noget genanvendeligt affald i forbrændingsanlæggene, men det skyldes, at virksomhederne ikke er gode nok til at sortere deres affald, mener Anders Christiansen, der er konsulent KL's i teknik- og miljøkontor.

- Det er ofte billigere for virksomheder med mindre mængder affald kun at have én container, og derfor ser vi, at genanvendeligt og ikke genanvendeligt affald blandes sammen, siger Anders Christiansen, der regner med, at området om erhvervsaffald bliver mere frit fremadrettet.

I Kalundborg ligger landets hidtil eneste symbiose, Kalundborg Symbiosis, hvor kommunen selv er en af de otte parter, der udveksler restprodukter. Her undgår kommunen, at genanvendeligt affald brændes af, ved at sørge for, at restprodukter fra virksomheder aldrig får officiel status som 'affald'.

- Det betyder, at der nemmere kan udveksles restprodukter mellem virksomheder. Og fordi virksomhederne bliver opmærksomme på, at de kan sælge restprodukter videre, er de naturligvis meget bevidste om at sortere grundigt, for ellers kan det ikke sælges, siger Lisbeth Randers, der er udviklings- og projektchef i Kalundborg Kommune.

kil

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/kommuner-bremser-groent-industrisamarbejde

GDPR