Kommuner får hjælp til håndtering af sager om jordflytning

På baggrund af en række alvorlige sager, hvor reglerne for flytning af jord ikke har været fulgt, har Miljøstyrelsen lavet en vejledende udtalelse, hvor reglerne tydeliggøres, oplyser ministeriet.

I udtalelsen gennemgås de generelle regler for jordflytning, vurderingen af om jord er affald, regler for eventuel miljøgodkendelse samt reglerne i planloven og habitatsbekendtgørelsen.

Udtalelsen er lavet som en oversigt over, hvilke håndtag kommunerne kan anvende for at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening i forbindelse med jordflytninger til skade for natur, miljø og menneskers sundhed. Og den tager udgangspunkt i et citat fra jordforureningslovens § 50:

"Enhver, der flytter jord uden for den ejendom, hvor den er opgravet, og enhver, der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig påvirkning på natur, miljø og menneskers sundhed."

Flytning af jord skal anmeldes til den kommune, hvor jorden kommer fra, af den, der gennemfører den faktiske flytning, fx en entreprenør. Flyttes jord til en anden kommune, skal den oprindelige kommune sende en kopi af anmeldelsen til den nye kommune, medmindre jorden flyttes til et godkendt modtageanlæg.

Miljøstyrelse pointerer, at den normalt ikke udtaler sig om konkrete og/eller verserende sager, og at dens udtalelse er vejledende uden retsvirkning. I tilfælde af uenighed om forståelsen af reglerne, træffes den endelige afgørelse af domstolene. 

Konkret sag i Gribskov

En af de seneste sager om jordflytning, der er på vej til domstolene, er i Gribskov. Her er kommunen ifølge dr.dk tre gange blevet underkendt af Planklagenævnet, fordi den i strid med reglerne havde givet et ægtepar i landsbyen Kagerup lov til at modtage store mængder jord.

Planklagenævnets vurderede efter klager bl.a., at jorden ikke kan begrundes i driftsmæssig nødvendighed, og at den har væsentlig negativ effekt på det naturlige landskab, og nævnet krævede, at jorden skal fjernes. Ægteparret har indbragt den afgørelse for domstolene og bebuder krav om, at kommunen skal betale regningen, hvis en dom fastholder krav om, at jorden skal fjernes.

Der er tale om 450.000 ton jord leveret af transportfirmaet SCT over flere år, og som i dag flere steder når op i fire-fem meters højde, skrev DR tirsdag. Ifølge kanalen gav Gribskov Kommune i marts 2020 tilladelse til jord i først en til to meters højde og siden til op til to og en halv meters højde. Kanalen har ved besøg konstateret fund af byggeaffald i jorden.

Kommunen afventer nu retssagen: "Vi afventer udfaldet heraf til afklaring af kommunens videre handlemuligheder", skriver konstitueret kommunaldirektør Niels Tørslev. Ifølge dr.dk har forvaltningen i et notat fra april 2024 vurderet, at der kun er "en meget lille risiko" for, at kommunen kommer til at betale for at få jord kørt væk. Retssagen starter først næste år i Østre Landsret den 16. november.

Minister på banen

Onsdag eftermiddag skriver dr.dk, at miljøordførere fra en stribe partier nu vil have miljøminister Magnus Heunicke (S) ind i sagen fra Gribskov.

- Der er behov for politisk indgriben nu, for den her sag er jo ikke enkeltstående. Vi hører hele tiden om lignende sager, hvor der bliver dumpet jord, og hvor der findes ting i jorden, som ikke skal være der, siger miljøordfører fra Enhedslisten Leila Stockmarr, der i næste uge vil stille Heunicke spørgsmål om sagen i Folketingssalen.

Enhedslisten foreslår, at der skal skrues op for kontrollen med jordflytninger. Også Danmarksdemokraterne, Konservative, SF og Dansk Folkeparti vil have set på lovgivningen.

Læs hele Miljøstyrelsens udtalelse her.