Landene i Rådet har nemlig skrottet forslaget, og selv om EU-Parlamentet har gået ind for idéen, så er det vigtigere for dem at stille krav til energiselskaberne. Det er altså hovedfokus i næste uge, hvor de sidste forhandlinger mellem EU-landene og EU-Parlamentet efter planen skal finde sted.
Energiselskabernes energibesparelser har nemlig størst effekt, fortæller socialdemokraten Britta Thomsen, der er den socialdemokratiske gruppes ordfører på sagen i EU-Parlamentet.
- Jeg mener, at det aller vigtigste er, at vi får hævet amibitionsniveauet. Vi når ikke at spare 20 pct. på energiforbruget i 2020, men vi skal altså meget tættere på, end vi er nu. Derfor er spørgsmålet om at lægge en energisparepligt på elselskaberne den største prioritet, siger hun.
Sparekrav til energiselskaber vigtigst
Det oprindelige forslag fra EU-Kommissionen skulle tvinge energiselskaberne til at spare 1,5 pct. af energien hvert år. EU-landene foreslår dog at indføre et væld af undtagelser. Faktisk så mange, at direktivets reelle effekt er blevet mudret og uigennemskueligt, lyder det fra miljøforkæmpere. Reelt vil undtagelserne mindske kravet, så det bliver under én procent, siger Britta Thomsen ifølge Sjælland EU Nyt.
Hun mener, at det er vigtigt at holde fast i de ambitiøse mål.
- I dag bruger EU over 400 milliarder euro på import af energi, og den pris vil stige i fremtiden. I Danmark vil det forhøje energipriserne, men i andre EU-lande har de fattigste borgere ikke engang råd til at sætte varme på om vinteren, så der er det et spørgsmål om overlevelse. Hvis vi bruger energien klogere, og gør de nødvendige investeringer nu, så kan vi både spare rigtig mange penge, sætte gang i væksten og passe bedre på vores klima. Det er simpelthen en god forretning at spare på energien, siger Britta Thomsen.
Krav om nationale planer på vej?
Hun havde oprindeligt også ønsket, at kommuner og regioner skulle tvinges til energirenoveringer. Forslaget fra EU-Kommissionen lød på tre pct. af bygningsmassen over 250 kvm. Det ville give store omkostninger i Danmark, lød en vurdering fra den danske regering. Men landene har foreslået, at renoveringskravet kun skal gælde centraladministrationen, altså ministerier og lignende.
I stedet for energisparekravet til kommuner og regioner vil EU-Parlamentet have landene til at lave nationale planer for, hvordan de kan spare 80 pct. af energien i landenes bygninger frem mod 2050. Sparekravene er dog ikke bindende.
Det vil ikke berøre kommuner og regioner direkte, siger Britta Thomsen.
- Regioner og kommuner vil ikke blive direkte berørt af Parlamentets nye forslag. Forslaget handler om, at medlemsstaterne skal sigte mod at reducere energiforbruget i den samlede bygningsmasse med 80 pct. frem til 2050 og lave en national handleplan for, hvordan de vil nå det mål. Så der er ikke noget krav om, at det skal være offentlige bygninger, siger Britta Thomsen.
De nationale planer skal være intelligent skruet sammen, så besparelserne bliver størst mulige, siger Britta Thomsen til EU Sjælland Nyt.
- Den handleplan, Parlamentet har foreslået, skal ikke være meget detaljeret og omfattende, men der er selvfølgeligt en række krav til planerne, fx skal de bygninger med den dårligste isolering renoveres først, og så skal der være særligt fokus på dybdegående renoveringer, fordi de er de mest omkostningseffektive, siger EU-parlamentarikeren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
