dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommuner risikerer regning for ulovlige olierør

Hver fjerde private olietank har ulovlig rørlægning, viser aarhusiansk stikprøve. Regninger efter forureningsulykker kan ende hos kommunen
27. OKT 2014 10.41

AARHUS: Hver fjerde olietank i Aarhus, der er udskiftet eller etableret efter 2000, har ulovlig rørføring. Det viser en stikprøveundersøgelse, som kommunens Center for Miljø og Energi har foretaget. Fra januar 2000 har det været lovkrav, at rør til oliefyr, der blev erstattet, fra producentens side var belagt med plast, så de ikke risikerer at ruste op, men det lever hver fjerde altså ikke op til.

- Det er voldsomt mange, der er lagt ulovligt, og det kan give mange olieforureninger på sigt, siger Jens Tikær Andersen, der er biolog ved Center for Miljø og Energi i Aarhus kommune. Og billedet er formentlig det samme i mange andre kommuner, siger han til dknyt.

Jens Tikær Andersen forklarer, at de mange ulovlige rør primært skyldes uvidenhed, fordi mange VVS'ere ikke var opmærksomme på de nye regler, da de trådte i kraft. De ulovlige rør holder meget kortere tid end olietankene, og hvis de ruster op, kan husejerne se langt efter forsikringspenge. Der er nemlig ingen forsikring, når rørene er lagt ulovligt.

Forureningsregning kan ende hos kommunerne
I første omgang er problemet den enkelte parcelhusejers, men oprydningsarbejdet kan nemt koste adskillige millioner, og kommunerne har pligt til at gribe ind, hvis udslippene truer grundvand eller vandløb.

- Og jo længere, det får lov at ligge i jorden, jo mere stiger risikoen for at rør går i stykker og olien siver ud, siger Jens Tikær Andersen til dknyt.

Derfor har man i Aarhus Kommune nu sendt information til alle 1200 grundejere med oliefyr, så de kan få undersøgt deres rør. Det koster nemlig kun en brøkdel af et eventuelt oprydningsarbejde. Dermed kan man også undgå, at husejere at står med en usælgelig bolig, hvis uheldet er ude.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/kommuner-risikerer-regning-for-ulovlige-olieroer

GDPR